Læreruddannelsen virker - men ikke som vi tror


Læreruddannelsen virker - men ikke som vi tror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd, Esbjerg
Billede
Danmark Debat. 

Læreruddannelsen er ikke faglig nok, og den er ikke praktisk nok. Den mangler højde og almen dannelse. De studerende studerer ikke nok og får hele tiden praksischok. Nogle politikere ser helst, at universiteterne tog over. 3-2 eller 4-1-modeller er i spil. De kan det bedre - dem på uni. Håber de. Det er det, de har set i Finland. Andre synes, at læreruddannelsen ligger helt fint, der hvor den ligger, hvis bare den kunne ligge i Udkantsdanmark. Andre igen ser helst, at læreruddannelsen kommer op på kvalifikationsramme 7. Det er bedre end 6. Så kan det andet komme bagefter. Håber de. Og så er der dem, der læner sig tilbage og venter på evalueringens klare syn. Når de ved, hvad de taler om, tager de stilling. Ikke før og ikke uden evidens. De vil ikke famle i blinde - som de påpeger - men se det hele ud fra et oplyst grundlag.

Det er for mange meninger. Læreruddannelsen halter bagud, leverer ikke varen, kunne være bedre, gør det ikke godt nok, er langt væk fra praksis osv. osv.

Vi ved, hvad vi taler om. Og hvad gør professionshøjskolen? Vi svarer igen. Viser, hvad vi kan, hvad vi gerne vil, og hvad vi mener, der er bedst for studerende, kommende lærere og folkeskolen. Vi har fremlagt ti ambitioner for en forbedret læreruddannelse, der bygger på den bedste forskning, er på forkant med teknologien, tættere på folkeskolen, er tværprofessionel og et laboratorium for god undervisning og meget mere fra pædagogikkens top-10. Mange gode intentioner og gode kræfter. Når man har drevet læreruddannelse i generationer, så ved man, hvad man taler om - det er også en form for oplyst grundlag.

Men virker læreruddannelsen? Et legitimt og sundt spørgsmål. Svaret er ja. Læreruddannelsen virker, men den virker ikke, som man måske håber på, at den burde virke. Hvis man tror, at der går en lige vej fra læreruddannelsen til folkeskolen og bedre skoleresultater, så tager man fejl. Bedre læreruddannelse, bedre studerende, bedre lærere, bedre elever, bedre PISA-resultater og bedre fremtid. En alt for simpel logik. Læreruddannelsen er en kompleks og dynamisk størrelse. Men det, man kan sige noget om, er delelementer på uddannelsen. Får de studerende god og faglig undervisning, og indgår de i relevante studieforløb? Bliver de udfordret, eller spilder de deres tid? Er dét, de præsterer til eksamen, godt nok? Ligger deres bacheloropgaver fagligt højt nok? Og mestrer de deres praktikker, når de er ude i praksis?

Alt det kan måles og tjekkes, og de seneste delevalueringer viser, at læreruddannelsen faktisk gør det godt, men at der er forbedringsmuligheder. Det er for eksempel ikke tilfredsstillende, at studerende ikke føler sig klædt rigtigt på i forhold til klasserumsledelse eller konflikthåndtering. Det er heller ikke tilfredsstillende, at fagligheden på bacheloropgaverne ofte er for lav. Men det er godt, at skoleledere vurderer nyuddannede lærers didaktiske kompetence meget højt. Men spørgsmålet er, om de forskellige problemstillinger løses gennem institutionelle greb, eller om der skal findes andre svar end dem, vi læser og hører om?

Måske er spørgsmålet ikke, om uddannelsen ligger her eller der, eller om vi taler læreruddannelsen og folkeskolen op, men hvordan man skaber robuste sammenhænge mellem læreruddannelsen, didaktisk og pædagogisk forskning og kommunal skoleudvikling. Robust i den forstand, at partnerskaberne er længerevarende, forpligtende, og at man anerkender de forskellige logikker og domæner. I stedet for at pølse alt sammen i én stor, national styringskæde, gælder det om at udnytte de forskellige domæneområder. Læreruddannelsen skal ikke svare 1:1 til skolen. Har man læringsmålstyring i skolen, skal uddannelsen ikke også læringsmålstyres etc. Men læreruddannelsen skal kunne transformeres til skolens praksis - både konkret og i teorien. Ikke 1:1, men gerne forskelligt, kontroversielt og paradoksalt således, at uddannelsen på nogle områder er længere fremme end skolen og på andre områder må lære af skolen.

Skolen har sin egen ret og er meget mere, end hvad uddannelsen eller forskningen kan afspejle. Den er levet og konkret liv - på godt og ondt. Det kan læreruddannelserne ikke udnytte til fulde, men de kan orientere sig efter skolen. Men en skolekultur og skoleforvaltning, der er gået didaktisk og pædagogisk i stå eller hopper på alle mulige udviklingstrends, er gift for uddannelsen. Så mere uddannelsestænkning ind på folkeskolen. Der findes faktisk robuste partnerskaber mellem professionshøjskolen, kommunen og forskningen. Det er partnerskaber, der i lyset af forskellige domæner prøver at drive både uddannelsen, skoleudviklingen og didaktisk forskning. De er stadig eksperimentelle i deres form og indhold og kræver særlige betingelser og initiativer. Lad os i højere grad få dem mere frem i diskussionen om læreruddannelsens effekt og fremtid.

Læreruddannelsen virker - men ikke som vi tror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce