Højt sygefravær kan ikke overraske efter alle de reformer og besparelser


Højt sygefravær kan ikke overraske efter alle de reformer og besparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Tine Busk, folketingskandidat for Alternativet, Asperup
Billede
Danmark Debat. 

Fravær: Sophie Løhde er naturligt nok, bekymret over det meget høje sygefravær i den offentlige sektor. Det er jeg også, men jeg mener dog ikke at sygefraværet er særlig uforklarligt.

Der er en række forskellige indikatorer på, hvorfor sygefraværet i den offentlige sektor er højere end i den private og en nogle af dem, handler om det politiske lederskab.

De politiske handlemuligheder i kommunerne sættes af de økonomiske aftaler, regeringen hvert år forhandler på plads med Kommunernes Landsforening. En aftale, der for 2018 endte med besparelser på omkring tre milliarder kroner. De besparelser kommer oveni, at kommunerne hvert år i en årrække har skulle spare to pct. på deres rammebudget.

For 2019-budgetterne betød det, at otte ud af ti fynske kommuner skulle finde besparelser - uanset om kommunerne har en sund økonomi eller ej.

Den kommunale beslutningskompetence svækkes på den baggrund - samtidig med, at medarbejderne oplever, at deres arbejdsmiljø bliver presset. Det er tydeligt, at det kommunale selvstyre er under pres, og her mener jeg, vi skal finde en del af forklaringen på det høje sygefravær

I 2018 lagde mange pædagoger selfies op for at gøre det synligt for os alle, at deres arbejdsvilkår var stærkt kritisable. På ældre- og handicapområdet er der råbt højt i mange år om en sektor, der ikke hænger sammen. På beskæftigelsesområdet og i socialpsykiatrien har regeringens politik haft store konsekvenser for det psykosociale arbejdsmiljø, hvilket også er tilfældet på folkeskoleområdet.

I alle dele af den kommunale sektor har den stramme økonomiske styring haft betydning for de ansattes sygefravær, hvilket selvfølgelig smitter af på borgernes oplevelse af velfærdssamfundet.

Blandt de brancher, der bliver mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, findes de offentligt ansatte inden for undervisning, døgninstitutioner og hjemmepleje, samt på dagtilbudsområdet.

Presset på det psykiske arbejdsmiljø kommer ikke kun fra de økonomiske aftaler, men også via Folketingets lovgivning. Når lovgivningen presser borgerne på deres ydelser og levebrød, som reformerne på beskæftigelsesområdet er det tydeligste billede på, skaber det et modpres. Det modpres er de kommunalt ansatte nogle af de første til at mærke.

Landspolitisk skal man tage sit arbejdsgiveransvar på sig, når man beslutter reformer på velfærdsområdet og samtidig giver et meget snævert økonomisk råderum til kommunalbestyrelserne, som de kan udvikle deres kommune inden for.

Hvis man vurderede de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af de lovforslag, man fremsætter, ville det nok ikke komme som en overraskelse, at for eksempel en skolereform og en række reformer på beskæftigelsesområdet har konsekvenser for sygefraværet og for det psykiske arbejdsmiljø.

Både som arbejdsmiljøkoordinator og som folketingskandidat for Alternativet kan jeg se et potentiale i et lavere sygefravær. Det er klart, at medarbejdere, der arbejder i et sundt og sikkert arbejdsmiljø, har bedre forudsætninger for at levere kernevelfærd end syge medarbejdere.

Derfor mener jeg, at man skal se mere bredt på årsags/virkningskæderne og lede efter forklaringerne på det høje sygefravær der. For der er et politisk ansvar at påtage sig flere steder i den kæde. Et ansvar, jeg mener, vi skal tage på os politisk - det skal de offentlige ansatte ikke stå alene med.

Højt sygefravær kan ikke overraske efter alle de reformer og besparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce