Frustrerede pædagoger under pres: Vi opbevarer børn i stedet for at udvikle dem


Frustrerede pædagoger under pres: Vi opbevarer børn i stedet for at udvikle dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark Debat. 

Pres: Det er ikke længere muligt at finde ro i sit arbejde. Der puttes mere og mere arbejde ned over os. Vi skal hver dag kæmpe for at finde tid til at udføre vores vigtigste gøremål, nemlig børnene.

I vil have, vi skal løbe stærkere og stærkere.

Det enkelte barn får ikke voksenkontakt. De skriger på nærvær og hjælp til udvikling. De opdrager sig selv ved at hjælpe hinanden. Der er ikke tid i institutionerne til nærvær og kontakt. Der skal skrives/udfyldes blanketter og holdes møder med systemer og forældre. Konklusionen på disse møder er ofte, at der ikke findes en løsning, og at der igen prøves noget af, som vi alle ved ikke er optimalt.

Mens vi holder endnu et møde, går der mange børn rundt uden mulighed for aktiviteter eller nærvær fra en voksen.

Der er nedskæringer, så det bliver uforsvarligt at aflevere sine børn i de danske institutioner. Vi kan ikke løbe stærkere, vores psyke kan ikke holde til at svigte mere, vi kan ikke forsvare, at vi er så uansvarlige. Vi vil faktisk gerne gøre vores bedste for de mennesker, vi arbejder med, men vi ved ikke hvordan.

Vi arbejder i en institution, som på grund af besparelser har den vigtige opgave at opbevare børn, mens deres forældre er på arbejde. Det er ikke et børneliv. Det er opbevaring. Vi gør alle, hvad vi kan, men det er ikke nok mere. Der forventes simpelthen for meget af os. Vi kan ikke flere nedskæringer, vi må have ro, lige fra ledelsen til os på gulvet, som har taget pædagoguddannelsen, fordi vi elsker vores job og vil være med til at udvikle.

Ro vil give os mulighed for at finde tilbage til sundheend i arbejdet. Mulighed for udvikling, mulighed for at forebygge kriminalitet i ungdomsgrupper, mistrivsel hos børn og udvikle verdensborgere, som samfundet kan være stolte af.

Den udvikling, vi nu er på vej til, er at svigte vores børn og unge. Vi udvikler mennesker, som ikke forstår sig på livet, for hvor skulle de have haft mulighed for at lære det gode liv at kende?

Det var ikke det, vi uddannede os til.

Vi har et menneskesyn, som gør, at vi vil være til stede i vores og andres liv. Det giver systemet os ikke mulighed for. Og det gør os syge at svigte.

Der skrives og snakkes så meget om sygestatistikker i det kommunale. Det er systemet, som gør os syge.

Hver gang, vi eller andre melder os syg, skal der vikar på. Det dræber relationer til børn, forældre og kollegaer. Det betyder, at vores arbejde ikke er optimalt. Vi skal bruge tid og kræfter på at genoprette vores relationer til arbejdspladsen, og det betyder, at der igen svigtes. Vores tid til det pædagogiske og faglighed til børnene er skåret ind til . Vi kan ikke finde tiden. Vi svigter (selv om det ikke er vores intention, men I tvinger os til det)

Vi skriger på faglighed og tid til vores arbejde. Vi vil have en ledelse, som er synlig i vores dagligdag. Som vi kan sparre med og som sammen med os, vil arbejde mod et samfund i udvikling, ikke afvikling.

Frustrerede pædagoger under pres: Vi opbevarer børn i stedet for at udvikle dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce