Den nære sundhed er kun et figenblad


Den nære sundhed er kun et figenblad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jakob Andresen, økonom, Mosevang 20, Jelling
Billede
Danmark Debat. 

Med sit udspil til en sundhedsreform flytter Lars Løkke endnu engang beslutninger fra provinsen til København og Slotsholmen. Det "nære" sundhedsvæsen med bl.a. overførsel af sundhedsopgaver til kommunerne er et figenblad, der dækker over, at kompetencen til at beslutte direkte over mere end 90 pct. af sundhedsbudgetterne overgår direkte til staten. Endnu engang skal lokaldemokratiet bløde og borgernes muligheder for at påvirke egne vilkår forringes med yderligere dalende tillid til (de tilbageværende) politikere til følge - mønstret fra strukturreformen i 2007.

Får Løkke sin vision om det "nære" sundhedsvæsen gennemført, vil yderligere 205 repræsentanter for det lokale Danmark miste deres stemme. Statsministeren vil dermed have stået fadder til en nedlæggelse af et rekordstort antal lokalpolitiske poster på i alt 2.434 personer, når strukturreformen i 2007 indregnes. Er der andre politikere, som er lykkedes med noget tilsvarende? Hvor Venstre tidligere var et parti forankret lokalt, er Venstre i stigende grad blevet et parti med base i København, der opfatter enhver tilpasning af den offentlige service til forholdene uden for København som et problem. Hvordan er det lykkedes Venstre i den grad at miste sin sjæl?

Igen og igen er det af vores politikere blevet fremhævet, at noget af det særlige, som får Danmark til at fungere effektivt - også økonomisk - er den høje grad af tillid, som danskerne har til hinanden. En stor del af den tillid smuldrer dog i takt med at borgerenes indflydelse på egen hverdag reduceres, når beslutningerne flyttes til København (og Bruxelles). For at være tidssvarende må sloganet "Venstre ved du, hvor du har", derfor vel efterhånden omskrives til: "Venstre ved du, hvor du har: I København - på vej til Bruxelles eller Marrakech." Og jo mere fjernt for hr. og fru Danmark Venstre m.fl. tilrettelægger den politiske samtale, jo mere mindskes tilliden hos danskerne og dermed grundlaget for det effektive danske samfund.

Venstre og Dansk Folkepartis begrundelse(r) for, hvorfor de ønsker de folkevalgte regionspolitikere hen hvor peberet gror, kan være særdeles svære at holde fast i. Snart er begrundelsen den ene og snart noget helt andet. Det eneste, som ikke ændrer sig, er løsningen - regionernes nedlæggelse - og en flytning af beslutningskompetencen fra de regionale fora, hvor Dansk Folkeparti har lille indflydelse, til staten, hvor Dansk Folkeparti har stor indflydelse. At Dansk Folkeparti ønsker at maksimere egen indflydelse på sundhedspolitikken ved at centralisere sundhedsvæsenet til staten er et legitimt ønske, men det ville klæde Thulesen Dahl m.fl. at være ærlig.

Sundhedsreformens reelle formål synes således ikke at være ændringer til gavn for patienterne, men ændringer til gavn for Dansk Folkeparti. En nærliggende læsning kunne derfor være, at Lars Løkke, for at sikre sig DF''s støtte, må ofre regioner mens KL og kommunerne får et "holdkæft-bolsje" i form af en lille luns af sundhedsvæsnet - dog mest kronikerne og lavstatus-sygdomme - det prestigefyldte skal kommunerne åbenbart blande sig udenom.

Hvad tilsyneladende få er klar over er, at det danske sundhedsvæsen - ifølge kunderne - er det tredjebedste i Europa, kun overgået af Holland og Schweiz og foran Norge, som ellers bruger væsentlig flere penge på sundhed. Det højere udgiftsniveau i Norge kan formentlig bl.a. tilskrives en dårligere økonomisk styring efter, at det norske sundhedsvæsen overgik til staten - sådan som nu foreslået i Danmark. Ifølge "Euro Health Consumer Index" har det danske sundhedsvæsens præstationer været stigende lige siden 2006 - altså i den periode, hvor regionerne har eksisteret. Det vil således ikke være grebet ud af den blå luft at forvente, at en statsliggørelse af det danske sundhedsvæsen vil medføre øgede udgifter og dårligere patientoplevet tilfredshed.

Kvadratroden af det hele synes derfor at kunne opsummeres til dyrere, dårligere, mindre demokratisk og med forventet tab af tillid. Til gengæld får DF helt fra Christiansborg mulighed for detailstyring af sygehusene i både Tønder og Hjørring - mens lokalpolitikerne fra de selvsamme byer i al væsentlighed er sat uden for døren. Tak for kaffe!

Det bagvedliggende problem synes at være en manglende indsigt i - eller respekt for det lokale og for Danmark uden for København. Men hvordan genskabes respekten for Danmark uden for København, når vores folketingspolitikere ender med at være bosiddende i Københavnsområdet og dermed gradvist mister kontakten til den landsdel, de formelt skulle repræsentere? En mulighed kunne være en reform af opstillingsreglerne til Folketinget. Man kunne ændre reglerne for opstilling sådan, at en kandidat kun kan opstille i en kreds, hvor han/hun reelt er bosiddende. Dermed sikres den lokale forankring i højere grad og det forhindres i større grad, at opstilling i kredse i Jylland og Fyn kun er proforma for kandidater bosiddende i hovedstadsområdet.

Et andet træk kunne være, at Folketingets arbejde skifter mellem Christiansborg og en lokation i provinsen. F.eks. Viborg, Herning eller Aalborg. Folketinget kunne så arbejde på Christiansborg fra sommerferien og frem til jul og i f.eks. Viborg efter nytår og frem til sommerferien. Det ville naturligvis have en række økonomiske omkostninger, men ville omvendt skabe større indsigt i og respekt for provinsen hos de folketingspolitikere, som træffer beslutninger netop på vegne af provinsen. Det ville også fordele udfordringen med at skulle være valgt lokalt og arbejde i Folketinget mere ligeligt mellem politikere valgt i Københavnsområdet og politikere valgt i provinsen.

Den nære sundhed er kun et figenblad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce