Arbejdskamp på skinner: Vi gør klogest i at holde med de ansatte i DSB


Arbejdskamp på skinner: Vi gør klogest i at holde med de ansatte i DSB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Marianne Bitsch, Børkopvej 31, Fredericia
Benny F. Nielsen
Danmark Debat. 

Rikke Dahl Støttrup skriver i sin På kant-klumme i avisen Danmark 1. december, at hun på grund af lokoførernes arbejdsnedlæggelse var seks timer om at komme hjem og derfor ikke nåede med til datterens skolemusical. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor gerne hun ville have været med, og at det gør ondt at skuffe datteren. Jeg kan derfor godt forstå, at hun i nuet ikke kan føle nogen solidaritet med lokoførerne, men spørgsmålet er, om det er klogt. Jeg tror, at vi som passagerer skal overveje nøje, om vi skal støtte DSB eller de ansatte.

Rikke Dahl Støttrup skriver, at det lyder horribelt og nærmest som ledelsessvigt, at de ansatte selv har haft indflydelse på deres vagtplaner indtil nu.

Jeg kan ikke lade være med at spørge, hvor ofte hun har været på arbejde efter kl. 19? Har hun prøvet en arbejdstid fra kl. 19-02? Har hun arbejdet juleaften? Har hun arbejdet den aften, der var skolemusical?

Det er togpersonalets virkelighed, og det er nødvendigt, hvis samfundet skal fungere. Er det horribelt, at personalet selv planlægger vagterne?

Rikke Dahl Støttrup skriver, at personalet ofte er mere morgensurt end de teenagere, hun efterlod derhjemme. Mon vi kan forvente, at personalet bliver mere smilende, hvis de ikke selv har haft nogen indflydelse på, hvordan arbejdstiden skal fastsættes døgnet rundt?

Jeg tror, at vi passagerer er bedst tjent med, at togansatte har indflydelse på arbejdstiden.

Endnu mere skal vi være opmærksomme på, at tvisten skyldes, at DSB har opsagt de statslige overenskomster og meldt sig ind i en privat arbejdsgiverorganisation.

Jeg mindes de store kampe op gennem 60'erne og 70'erne med strejker og lockouter, både lovlige og ulovlige. Der var sågar blokader foran virksomheder. Det var rigtig træls, hvis man ufrivilligt blev berørt af striden mellem arbejdsgivere og arbejdere, men i dag må jeg erkende, at kampen medførte arbejdsvilkår, jeg nødig vil undvære i dag.

Som jeg husker det, var det utænkeligt, at offentligt ansatte, hvis jobs var vitale for samfundet, ville strejke. I takt med at der privatiseres, og de ansatte omfattes af private overenskomster, tror jeg, at vi skal forvente flere arbejdsnedlæggelser, for det vil ofte betyde forringelser. Det er fristende for os privatansatte at mene, at det kun rimeligt, at offentligt ansatte har samme vilkår som os.

Jeg mindes dog, at lønnen som offentligt ansat var væsentligt mindre end hos privatansatte. Til gengæld havde man som offentligt ansat nogle fordele med sikkerhed i ansættelsen og indflydelse på planlægningen af arbejdet.

Jeg tror, at vi kommer til at se flere arbejdsnedlæggelser, hvis DSB fastholder, at de ansatte ikke skal have indflydelse på tilrettelægningen af arbejdet, og hvis DSB fastholder opsigelsen af de mange lokalaftaler. En arbejdsnedlæggelse hos DSB lammer samfundet, og derfor vil det være nødvendigt, at Folketinget ret hurtigt griber ind og fastsætter vilkårene ved lov.

Som passagerer kan vi umiddelbart ånde lettet op i vished om, at en arbejdskamp vil blive kortvarigt. Men er det nu det klogeste, at tvisten løses ved et lovindgreb? Den danske model, hvor arbejdsvilkårene aftales mellem parterne, har givet det danske arbejdsmarked en fleksibilitet og arbejdsvilkår, som vi ikke vil undvære, og som man ikke har i lande, hvor arbejdsvilkår fastsættes ved lov

Jeg tror derfor, at vi i kampen mellem DSB og togansatte gør klogest i at være solidariske med de ansatte.

Arbejdskamp på skinner: Vi gør klogest i at holde med de ansatte i DSB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce