Vi arbejder mindre, end vi selv tror
Af: Cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian

Foråret er en dejlig tid - altså hvis man lige undlader at bemærke, at vi fortsat har nattefrost, og at der stort set ikke er en dag uden regn - men foråret er trods alt den tid på året, hvor helligdage gør, at de fleste af os har dejligt meget fri. I går var det store bededag og om et par uger har vi Kristi himmelfartsdag, og så er der jo også pinse og påske. Påsken er endda længere end i de fleste andre lande, da vi jo også fejrer skærtorsdag, så det er næsten svært at nå på arbejde i den uge.

Jo mere fri vi holder, jo sværere er det at finansiere vores store offentlige sektor og vores fintmaskede økonomiske sikkerhedsnet.

Vi holder i det hele taget meget fri sammenlignet med landene omkring os. I tillæg til de dejlige helligdage, så har de fleste danskere i praksis seks ugers ferie - og den ugentlige arbejdstid er med 37 timer kort. Samlet set betyder det, at en dansker i fuldtidsbeskæftigelse arbejder væsentlig mindre end eksempelvis en tysker i beskæftigelse eller for slet ikke at tale om en amerikaner i beskæftigelse.

Sammenlignet med andre lande, så er vi til gengæld mange på arbejdsmarkedet. I de fleste familier arbejder både mand og kvinde - og selv når vi får børn, er begge parter på arbejdsmarkedet. Sådan er det bestemt ikke i alle lande. Den forholdsvis høje erhvervsdeltagelse ændrer dog ikke ved, at familierne samlet set er færre timer på arbejdsmarkedet end, hvad man ser i de fleste andre lande - og når man sammenligner med andre lande, så er der endda en tendens til, at vores arbejdstid falder relativt til de andre lande. Så selv om det kan være svært at få timerne til at række i hverdagen med arbejde, indkøb, børneaktiviteter, og hvad der nu ellers er, så har danske familier faktisk fine betingelser.

Den korte arbejdstid har økonomiske konsekvenser. For det første er det svært at øge den økonomiske velstand, hvis man arbejder mindre. Økonomisk aktivitet er grundlæggende kombinationen af arbejdstid og arbejdsindsats, så når vi ikke arbejder ret mange timer, og når antallet af arbejdede timer endda sakker bagud relativt til andre lande, så får vi svært ved at følge med velstandsudviklingen i landene omkring os.

Men det er ikke kun væksten, som rammes. Jo mere fri vi holder, jo sværere er det at finansiere vores store offentlige sektor og vores fintmaskede økonomiske sikkerhedsnet. Vi finansierer som bekendt udgifterne til skoler, ældrepleje, sygehuse, pensioner, dagpenge og hvad der nu ellers er at offentlige udgifter ved at opkræve skatter. Jo mere vi holder fri, jo mindre er der at beskatte. Lidt sat på spidsen - hvis jeg holder en ekstra fridag, så koster det måske mig 1.000 kroner - men da jeg alligevel skulle have betalt halvdelen af de 1.000 kroner i skat, så deler jeg regningen med statskassen. Så min ekstra fridag betyder, at der er færre penge til at betale for de fælles goder.

I tillæg til de mere strukturelle konsekvenser så gør den lave arbejdstid også, at danske virksomheder hurtigt risikerer at mangle kvalificeret arbejdskraft, når der er økonomisk opsving.

Der er mange grunde til, at vi arbejder forholdsvis lidt i Danmark. En del af forklaringen er, at vores velstandsniveau er højt. Vi har således valgt at prioritere fritid på bekostning af ekstra økonomisk velstand. Dertil kommer dog også, at incitamentet til at arbejde for den enkelte kan være meget lavt på grund af det høje danske skattetryk.

Både i toppen og bunden af indkomstskalaen er den økonomiske tilskyndelse til at yde en (ekstra) indsats på arbejdsmarkedet meget beskeden. Det er med til at holde arbejdstiden lav. I mine øjne er der derfor god grund til at kigge på de økonomiske incitamenter til at arbejde, så tendensen til at vi sakker bagud med hensyn til arbejdstid vendes. Om det så er ved en feriedag mindre, eller igennem lidt flere timer er ikke så afgørende.