Uden for euroen


Uden for euroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KOSTER det milliarder at stå uden for euroen, som et flertal af politikere og eksperter mener, så kan det vel ikke gå stærkt nok med at komme ind i det europæiske selskab, som danskerne den 28. september 2000 stemte nej tak til med et flertal på 53,1 mod 46,9.

Finanskrisen har vist, hvor svært det er at stå uden for den fælles europæiske valuta, i alt fald for et lille land som Danmark.

Den danske Nationalbank har igennem alle årene efter folkeafstemningen låst den danske krones værdi fast til euroen, således at vi i praksis har været et euroland, men uden medindflydelse. Finanskrisen har imidlertid medført, at vi ikke længere har råd til at følge eurorenten helt ned. Så det haster med at komme ind i den europæiske varme.

FORUDSÆTNINGEN er naturligvis en ny folkeafstemning, der flytter de få procenter, der for snart ni år siden skilte modstandere og tilhængere. Den bør finde sted hurtigst muligt, men det er nok rigtigt, at det vil være klogt at af- vente resultatet til efteråret af den nye irske folkeafstemning om tilslutning til en revideret Lissabon-traktat.

Det giver også tid til, at regeringen kan gennemføre de samtaler med SF?s ledelse, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) allerede har indledt.

Kan SF overtale sig selv til at være blandt de partier, som anbefaler, at Danmark opgiver sine forbehold over for Europa, vil man utvivlsomt være nået et langt skridt hen imod et positivt resultat af den forventede danske folkeafstemning.

PROBLEMET synes mindre at være SF?s ledelse end traditionelle holdninger i baglandet, som det kan blive vanskeligt at overvinde mentalt.

Reelt synes der til gengæld ikke at være de store vanskeligheder, for de beskæftigelseshensyn og valutaværnet, som er SF?s hovedkrav, har udviklingen i EU for længst imødekommet. Faktisk er beskæftigelsespolitikken i andre EU-lande noget længere fremme end i Danmark.

Den anden store partigruppe, som er erklæret modstander af euroen og i øvrigt alt, hvad det europæiske sammenhold står for, er Dansk Folkeparti, som man næppe kan gøre meget ved.

Til gengæld vil de gamle højrefløjs-socialdemokrater i DF næppe blive det store problem, hvis de står alene.

MÅSKE vil de politiske forhandlinger, som regeringen nu har åbnet, trække ud, så en ny folkeafstemning ikke bliver mulig før om et års tid.

Selv om situationen kan opfordre til hastværk, er det naturligvis klogt at give tid til ordentlig forberedelse, for hvis vi siger nej en gang til, vil følgerne for Danmark blive uoverskuelige.

OM VI samtidig skal stemme også om retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet betyder mindre set i forhold til finansproblematikken, men det ville naturligvis være en kæmpefordel for danskerne, hvis vi om et år kunne melde os helt klar til på alle måder at være med i det nye europæiske fællesskab.

H.J.

Uden for euroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce