Råd fra en forhenværende


Råd fra en forhenværende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Venstres karismatiske formand Uffe Ellemann Jensen i sin tid overlod venstre-roret til nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, var det med et løfte om, at han efterfølgende ikke ville blande sig i politik.

Ellemann havde givet den daværende interne ballade i Socialdemokratiet i baghovedet, og så var der vel også det, at der ikke er noget så trivielt, som at høre en forhenværende give gode råd.

Det var en flot beslutning. Ikke mindst når man betænker Ellemanns medfødte ubændige lyst til at blande sig i debatten. Til alles overraskelse holdt han sig på måtten i flere år.

Kun en enkelt gang lukkede han op for posen. Det var i sagen med Muhammed-tegningerne. Da han sammen med bl.a. fiskekammeraten fra Grundfos, Niels Due Jensen, skosede Jyllands-Posten og andre medier for at have bragt tegningerne, og i det hele taget fik trådt godt og grundigt på vores højt besungne ytringsfrihed.

Men nu mener Ellemann tilsyneladende, at han har udstået sin selvvalgte tavshedsperiode. I hvert fald har han benyttet juledagenes nyhedsfattige tid til at proklamere, at regeringens fredningsperiode er slut. Nu forbeholder han sig ret til at kommentere og kritisere i det omfang, han måtte finde det nødvendigt.

Det er der nogle ? specielt i Venstre - der mener, at han skulle holde sig for god til. Og i det hele taget, at han ikke burde kritisere det parti, som han er æresmedlem af.

Det er selvfølgelig noget vrøvl. Ellemann har ligesom alle andre en lovgiven ytringsfrihed til at sige sin uforbeholdne mening, når det måtte passe ham. Og da der i Venstre normalt er meget højt til loftet, bliver det næppe et problem.

Derimod kunne det meget vel falde svært tilbage på den forhenværende partileder. For det første er der - som allerede nævnt - ikke noget så uinteressant, som at høre en forhenværende give sin efterfølgende gode råd. For det andet vil den selvovervurdering, som Ellemann Jensen her demonstrerer, næppe gavne den flotte profil, han forlod dansk politik med. Og for det tredje, så har undervisningsminister Bertel Haarder (V) givetvis meget ret, når han siger, at de pip, som måtte komme fra Ellemann betyder mindre end 0,00 procent i den offentlige debat. De vil allerhøjst kunne henregnes til den politiske underholdningsbranche.

Nu har Uffe Ellemann Jensens evner til at lytte til andre, når han først har indtaget et standpunkt, aldrig været særligt veludviklede. Men netop i denne situation ville det både for ham selv og hans omgivelser være befriende, hvis han lagde øren til de behjertede mennesker, som diskret prøver at fortælle ham, at denne verbale adfærd næppe vil tjene ham til nogen ære.

OCJ

Råd fra en forhenværende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce