Mange danske banker er i dag en rygende ruinhob. Det sidste eksempel kom for dagen her til morgen, da Fionia Bank kastede håndklædet i ringen. Andre banker er svært invaliderede. Endnu andre humper sig lige netop igennem. Og enkelte pengeinstitutter, som har været påpasselige med deres drift, kører flot videre. Herunder de lokale Svendborg Sparekasse og Frørup Andelskasse.
Set i bakspejlet så er det nu indiskutabelt, at de mennesker, som fra samfundets side var sat til at føre tilsyn med pengeinstitutterne, svigtede deres opgave. Primært det statslige organ Finanstilsynet. Men bestemt også den store gruppe af statsautoriserede revisorer, som har revideret og underskrevet pengeinstitutternes regnskaber. Sidstnævnte må - med mindre de har været blinde og døve ? have haft væsentlig viden om specielt de store usolide lån.

Man kan altid diskutere, om andre burde have opdaget den uforsvarlige drift i mange banker, da de autoriserede vagthunde var påfaldende tavse om den forestående fare. Men det bliver en akademisk drøftelse. Og den skulle helst ikke komme til at fjerne fokus på det virkelige problem, nemlig at dem, der var sat til at kontrollere, fatalt svigtede deres opgave.

Denne tingenes tilstand har da heldigvis fået alarmklokkerne til at ringe højt i Økonomiministeriet. Stærkt tilskyndet af Nationalbankdirektør Nils Bernstein har økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen bebudet, at tilsynet med bankerne skal styrkes. Blandt andet ved et mere aggressivt tilsyn og med større bemyndigelser til at skride ind overfor de banker, som afviger fra god bankskik.

Faktisk er det ikke et øjeblik for tidligt. Tidligere tiders bankskandaler har hver gang afsløret svigt eller inkompetence hos Finanstilsynet, uden at det efterfølgende har medført synlige forbedringer i tilsynets arbejde.

Og når ministeren nu er i gang med at stramme op på tilsynet, så kunne der være ganske gode grunde til at kikke på de statsautoriserede bankrevisorers virke. Alt andet lige så er det påfaldende, at stort set alle bankregnskaber i de forløbne år har fået blanke revisionspåtegninger, desuagtet at det efterfølgende har vist sig, at flere banker havde mere end det ene ben i graven.

De vidtløftige kreditdisponeringer i bankerne har i stort omfang medvirket til, at den globale finanskrise fik et langt større omfang i Danmark, end den havde behøvet at gøre. Og alene den omstændighed, at ikke alene spekulanter, men også mange sagesløse borgere har mistet milliarder af kroner på grund af en inkompetent adfærd, bør udløse endog meget skrappe regler fra statens side.

Danmark er i øvrigt ikke er alene om at indføre strammere kontrol med finansverdenen. Både i EU og på globalt plan er man godt i gang med at lave kontrolregler, som skal forhindre, at den finansskandale, som ingen ? eller i hvert fald meget få ? havde troet var mulig, i at gentage sig. OCJ