Kig-roser på natligt eventyr


Kig-roser på natligt eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Marianne Kjær makj@faa.dk
Romantic window
Dagens leder fra Fyns Amts Avis. 

- Vågn op. De kigger på mig! Antons lillebror Oscar satte sig op i dén side af himmelsengen, som var hans for en overnatning.

- Det er bare kig-rose-træet, som er sprunget ud, mumlende Anton søvndrukken.

Han rejste sig halvt op i klap-ud-sengen efter at have flyttet på den forurettede gårdhund Bongo, som snorkende havde placeret sig over hans hals.

 

Ved weekendens begyndelse var Anton og Oscar gået i soveposerne i spejderteltet, deres far har slået op nederst i min have. Ved 23-tiden begyndte min følsomme gårdhund, Odin, at ryste som et espeløv og hyper-halse nervøst. Han havde hørt tordenen komme et kvarter før, det bragede løs. Det havde været en lummer dag, hvor ikke engang juni-blæsten kunne vriste haven ud af sydlandsk stemning med alle måltider udendørs.

Trods sit over-gudenavn er min ældste hund ur-angst for tordenvejr.

- En Odin burde ikke være bange for tordenguden Thor, plejer Anton at sige.

Efter andet brag og lynglimt havde jeg hentet gæstedyner og tæpper. Ganske rigtigt to meget våde nabobørn bad om logi.

 

Den herlige vekslen mellem regn, sol og varme har fået gårdens og havens roser til at springe ud. I disse dage er gårdhavens ældste rosentræ fyldt med  røde "Sympathie" blomster i hundredevis. Regnen havde vendt en rosengren ind mod sovekammervinduet. Det så virkelig ud, som fire rosenhoveder nysgerrigt kiggede ind. Med den fantasi, Oscar er i besiddelse af, og det er ikke så lidt, kunne man sagtens se små ansigter i kronbladene.

 Der var nu fem minutter mellem brag og lynglimt. Thor var på vej væk med sine bukke. Hunde-Odin fik stadig en hel himmelseng til at ryste. Vi tre to-ben besluttede, at denne tidlige søndag morgen godt kunne bruges til en kop tordenkakao.

- Jeg kan huske, at Astrid legede Tornerose, når dit rosentræ som nu fyldte hele vinduet og flere meter mur ud i gården, sagde Anton.

Han blev ikke snerret imod, for hans storesøster sov hos en veninde.

- Siden jeg overtog det gamle pensionat, som blev mit hus i 1982, har jeg haft oceaner af rosenbede og træer. Jeg viftede med den rosenbog, som jeg hvert år ved denne tid tager frem. Også af nostalgiske grunde, for inde i bogen er der fotos af tidligere rosensæsoner. Fortidens klatreroser, buketroser, vilde roser, bonderoser. Alle med smukkeste navne. De er næsten allesammen borte og erstattet af nye. Dem, som jeg flittigt har gødet, plejet, sprøjtet for bladlus, er væk. Kun mit Sympathie-rosentræ, som jeg aldrig har gødet og plejet, men ladet passe sig selv i meget hård og fattig jord i gården. Det træ folder sig ud med uendeligt flor hvert år. Også ind til Antons familie, hvor mor Ingrid, som jeg, klipper til bordpynt og buketter til hen i august.

 

- Jeg kan huske, at dit gamle sovekammervindue kunne åbnes på en hasp øverst. Det stod åbent om sommeren, og roserne voksede helt ind i værelset, sagde Anton midt i en slurk kakao.

- Uha, jeg synes, det er nok, de trykker deres næser mod ruden, gispede hans lillebror.

Sådan en magisk ur-nat med torden u-hygge og glimt, som var himlens engle på heftigt photoshoot, gik vi alle tre helt med på, at selvfølgelig har roser næser og andre ansigtstræk.

Vi faldt i søvn hen på morgenen. Klokken ni stod børnenes energiske far klar med tegninger på det bjælkehus, han har hyret sin spejdertrop til at bygge i min have som sommerligt gæstehus. "Det lille hus på skvalder-kålen" kalder han det sarkastisk på grund af det frodige bunddække.

- Det er som med os. Vi vokser også bedst, når vi får fred til det, sagde Anton med et skævt blik til sin far.

Sådan en magisk tordennat med glimt, som var himlens engle på photoshoot, gik vi alle med på, at selvfølgelig har roser næser.

Kig-roser på natligt eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce