Når politikerne forsømmer det, er det godt, at direktøren for Nationalbanken tør sige det rent ud: At hæver vi skatten, vil det uvægerligt koste vækst og arbejdspladser.

Det er den simple forklaring - fastslået af Nils Bernstein på en konference i sdiste uge: strammer vi mere på skatteskruen end vi allerede har gjort, vil det koste! På velfærden, i sidste ende. Hver eneste gang, skatten stiger, ved vi med sikkerhed - ud fra årtiers mur- og nagelfaste erfaringer - at ledigheden stiger. I et land, der har verdens formentlig højeste skattetryk, kan det ikke være anderledes. Højere skatter på personer og virksomheder slår omgående igennem; det er en høj pris for at udvide en offentlig service, der i forvejen ligger langt over resten af Europa - inklusive det alt for ofte fremhævede foregangsland Sverige.

Sagt, altså med rene ord, af nationalbankdirektøren, der påpeger, at der kun er én kur: At vi får bedre styr på de offentlige udgifter, og at vi tager hul på de reformer af arbejdsmarkedet, der atter og atter udskydes af frygt for vælgernes reaktioner.

Samtidig med den advarsel viser Nationalbankens oversigt over tredje kvartal, at regeringen næppe når i mål med at holde væksten i det offentlige forbrug som planlagt; det ventes at stige med 11 mia. i 2010 og 2011. ”Og hvis budgetoverskridelserne ikke modsvares af tilsvarende besparelser i de kommende år, vil det nødvendiggøre et højere skattetryk,” vurderer banken.

Og det vil altså føre til præcis de negative resultater, Nils Bernstein påpeger, og som næppe nogen, ej heller nogen ærlig politiker, vel tør modsige. Fordi det er så velkendt.

Vi undrer os over, at regeringen og Finansministeriet ikke pinder det ud med samme klarhed som nationalbankdirektøren - det må vel også være muligt at forklare normalbegavede danskere. Vi undrer os endnu mere over, at oppositionens og kommunernes politikere lader som om det er ligegyldigt, at skatterne sættes op, at den offentlige sektor fortsat bare vokser. Som om ledigheden og væksten i Danmark slet ikke er deres ansvar. Kan ansvarlige politiker leve med, at tingene går deres skæve gang - når bare man kan skyde skylden på en regering og derpå lade syv og fem være lige?