HERLIGE juledage ligger nu bag os, og den kalendermæssige placering af julen har i år været så heldig, at mange, ja måske endog de fleste, har kunnet lægge en arbejdsfri weekend til de forudgående helligdage. Så der har været anledning til for en gangs skyld virkelig at nyde friheden og familiesamværet i en lang sammenhængende periode, som endnu har et par dage i posen. Og så skal vi for resten ? nogle af os, - bare på arbejde i få dage, før vi atter kan holde fri for at fejre nytåret. Når der er grund til at hefte opmærksomhed ved muligheden for at skabe et pusterum, skyldes det, at der her ved afslutningen af den sorte december er god grund til at glæde sig over muligheden for at lade op til et nyt og krævende arbejdsår.
DER kan blive brug for opladningen. Alle, som arbejder med sociale relationer, kan fortælle om, at højsæsonen for stress, slidgigt og andre arbejdsbetingede lidelser, starter sidst i november og varer, til lyset atter vender tilbage. Så hvis man hører til de raske og arbejdsduelige, har man forhåbentlig i jule- og nytårspausen haft mulighed for at samle de kræfter, der kan blive så rigeligt brug for, når hverdagen i det nye år for alvor sætter ind.

MANGLET har det ikke på deprimerende spådomme om tiden, der står foran os. Vi har som Egyptens Farao i det gamle testamentes tid oplevet syv fede år og står netop nu i overgangen til, hvad man frygter, vil blive en lige så lang, mager periode. Det bedste bolværk imod vanskeligheder er humor og humør. Det uimponerede gå-på-mod, som kan møde vanskelighederne med smilende energi. Det er den evne, som skal bære os igennem. Sammen med fornuft naturligvis. Humør og tolerance har ikke noget at gøre med tosse-godhed. Der er masser af gode og fornuftige grunde til at møde omgivelserne med tillid og humor.

VI ved fra hundeverdenen, hvor dårligt angtsbidere fungerer i et fællesskab. På samme måde faktisk med mennesker, når vi lader primitiviteten få overtaget og gør os en masse angstforestillinger, som kun giver endnu mere plads til de forhold, vi hver for sig kan være bange for.

Vist er der i tiden mange udfordringer, - sådan har det for resten været altid. Men den tåbeligste dødsårsag er nu engang at dø af skræk. Så hellere se forholdene lige i øjnene og gøre noget for at finde en løsning. For erfaringen fortæller os, at selv i livets mest problematiske situationer er der veje, som fører fremad, til tider endda med forbløffende lykkelige endemål.

H.J.