Vi lever i en verden, hvor alting går så frygteligt stærkt, at det til tider kan være svært at følge med. Sidste år ved samme tid red vi på en højkonjunktur af hidtil ukendt dimension. Pakkerne hobede sig op under juletræet, og det var ikke billigt stads fra Tiger-butikkerne, der var i dem. Næ, der var luksus-varer, som vi forkælede hinanden med. Nu skal vi til at holde jul i finanskrisens tegn. Der bliver sikkert byttet lidt færre julegaver i aften, og det er også sandsynligt, at de har været knapt så dyre som dem vi udvekslede sidste år. Men når alt kommer til alt, er det jo ikke pakkernes størrelse og værdi det handler om, og langt de fleste af os kommer jo ikke til at fejre jul i armodens tegn.
Julen er en passende anledning - et pusterum i den fortravlede og hektiske hverdag - til at stoppe op og tænke over, hvad det er, der er livets sande værdier. Det er ikke nødvendigvis store friværdier, dyre armbåndure og store biler. Det har vi prøvet, og det var måske nok sjovt, men lykkeligere blev vi jo næppe, og så er der lige det lille aber derbai, at der altid er en regning, der skal betales. Efter en hver optur kommer der en nedtur; det er helt elementært, men den kendsgerning har man det med at fortrænge, når opsvinget buldrer derudaf.

Julen er glædens fest, og derfor må den krise, som vi lige nu oplever, ikke overskygge glæden, for så alvorligt er det jo trods alt heller ikke. Vi lider ikke af hungesnød og landet hærges ikke af dødelige sygdomsepidemier, og ej heller er vi udsat for krigeriske handlinger, som vi desværre er vidne til flere steder rundt om i verden. Vi har det ganske godt - trods krisen, og det skulle vi bruge flere kræfter på at tænke over i stedet for at synke hen i medynk og selvmelidenhed. Det er der absolut ikke grund til. Det kan godt være, at de kommende år ikke bliver så prangende som de foregående, men så pyt da.

Nu har vi i de seneste måneder talt om krise, krise og atter krise. Skulle vi ikke bruge juledagene til at tale om glæde, glæde og atter glæde. Om glæden ved at være sammen med dem vi holder af og tale om livets sande værdier, og så handler det lige pludselig ikke om friværdier, dyre ure og store biler. Det handler om at at komme et spadestik dybere, og juledagene er som skabt til at samles om det der betyder noget - nemlig hvordan har du det, og hvordan har jeg det og hvordan kan vi sammen gøre denne verden bedre at leve i. For langt de fleste er nærvær, omsorg og vedkommenhed af langt større værdi end flotte og dyre gaver, og selv i krisetider behøver vi ikke spare på nærvær, omsorg og vedkommenhed. Det har vi alle råd til. Glædelig jul!faber