Fyns Amts Avis mener: Udsyn gennem glastag på Frederiksø
Af: Chefredaktør Carsten Olsen caol@faa.dk

Det kan da godt være, lokalpolitikerne Morten S. Petersens (DF) idé om et stort glastag over dele af Frederiksø i Svendborg ikke er så god, som den umiddelbart lyder.

Det er meget muligt, den griber forstyrrende ind i de eksisterende planer for havneområdet.

Og det bliver sikkert også en udfordring at finde pengene til at realisere den.

Men som alle andre gode idéer fortjener den grundig overvejelse, seriøs diskussion og nærmere undersøgelse, før den eventuelt bliver skudt ned og stemplet som en god idé, som siden viste sig ikke at være det.

Svendborgs chance for at score på Frederiksø er for stor til at brænde.

Nyheden om Morten S. Petersens glastag på Frederiksø var ikke mange minutter gammel, før de første skud mod den blev løsnet.

Og siden fulgte indtil flere Facebook-salver:

"Personligt synes jeg, det er en kende towligt", "hvorfor skal ALT laves om og ændres hele tiden???!!!", "væk med alle de kulturtosser på Frederiksøen", "endnu en Svendborgpolitiker, der kommer med endnu en idé, der ikke på forhånd er finansieret" og "ja, lav hele øen til et cirkus ..."

Nu er nuancer ganske vist ikke et kendetegn for debatten på Facebook. Og noget meningsmålingsinstitut er Facebook jo heller ikke.

Men den modtagelse, Morten S. Petersens gode idé fik dér, er ikke desto mindre et ganske godt eksempel på den skepsis og modvilje, nye og måske endda lidt vilde idéer alt for ofte bliver modtaget med.

Svendborgs chance for at score på Frederiksø er for stor til at brænde.

Placeringen af det historiske og stemningsfyldte havneareal er idéel. Og mulighederne for at skabe et enestående byrum med et levende og erhvervsaktivt kulturmiljø mange.

Man kan således kun give manden bag spillestedet "Kammerateriet" på Frederiksø, Lasse Bekker, ret, når han siger, at "alt, hvad man kan finde på at gøre herovre, er spændende."

Og dét er Morten S. Petersens idé om et glastag.

Den jord, idéen er plantet i, skal selvsagt gødes med penge, før den for alvor kan blomstre.

Og noget nærmere bud på, hvad sådan et glastag skal koste, har Morten S. Petersen indtil videre ikke.

Men større, end at fonde og andre private investorer vil finde det opsigtsvækkende projekt værd at poste penge i, kan budgettet næppe blive.

Det er i hvert fald værd at gøre til genstand for nærmere undersøgelser.

Idémandens tanker om Frederiksø som en perle, hvor der med respekt for det eksisterende skabes noget nyt, skal man være mere end almindelig sortseer for ikke at kunne få øje på.

Og de fortjener under alle omstændigheder at blive diskuteret og overvejet med et betydeligt større udsyn end det snævre, som en indgroet modvilje mod vilde idéer giver.

Hvis ikke det bliver tilfældet, er resultatet desværre givet på forhånd.