Fyns Amts Avis mener: Politisk kvælertag truer DR
Af: Chefredaktør Carsten Olsen caol@faa.dk

Der er grund til at være bekymret for DR's fremtid som en stærk og uafhængig national medievirksomhed

Som ofre for håndfaste politiske kvælertag gisper og hiver de for tiden efter vejret i DR Byen i Ørestaden. Og for hver dag, der går, strammer politikerne grebet.

I stedet for det såkaldte armslængdeprincip, som skal forhindre utidig indblanding i DR's programvirksomhed, benytter en stadig større kreds af politikere sig i stedet for af føregreb.

Men dybest set er vi som borgere og demokrati bedst tjent med et stærkt og styrket DR.

Og dét så effektivt, at DR - endnu før Folketinget har indledt de egentlige forhandlinger om et nyt medieforlig - må imødese en fremtid som en medievirksomhed, der mere end nogensinde før er stækket og styret af Folketinget.

Der skulle for eksempel ikke mere end en håndfuld opsigtsvækkende - men i den store sammenhæng også ligegyldige - møgsager og et effektivt politisk spin til at flytte fokus for den tilbagevendende debat om DR's fremtid.

Hvor det for et år siden blev diskuteret, om DR skal spare, synes det i dag kun at være et spørgsmål om, hvor meget DR skal spare.

Og hvor der for et år siden ikke var flertal for en afskaffelse af medielicensen, synes dens dage nu at være talte.

De politiske forhåndsmeldinger fra en bred kreds af Folketingets partier kan næppe tolkes på nogen anden måde. Og derfor forekommer et medieforlig, der stækker DR og samtidig strammer det politiske greb om den statsejede public service-virksomhed, at være givet på forhånd.

Det eneste alternativ til medielicensen er en skattefinansiering af DR's virksomhed.

Om der bliver tale om en ren skattefinansiering eller en særlig medieskat, er uafklaret. Men uanset hvad vil risikoen for et øget politisk pres på og yderligere indblanding i DR's programvirksomhed og journalistik være forhøjet.

Der skal således ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan DR's programmer og journalistik kan blive en del af den politiske pris, der bliver pruttet om, når der i fremtiden skal forhandles finanslov - eller for den sag skyld en aftale om en særlig medieskat.

Og, som et langt forsøg på at blande sig i og ændre på DR's programmer allerede har vist, så findes der i Folketinget allerede i dag politikere, for hvem en armslængde ikke længere er noget princip.

Der er utvivlsomt penge at spare på administrationen i DR Byen i Ørestaden.

Det må der være, når ledelses-laget er så tykt og tåget, at hverken medarbejderne eller cheferne selv tilsyneladende kan gennemskue det.

Men dybest set er vi som borgere og demokrati bedst tjent med et stærkt og styrket DR, hvor hverken budgetternes størrelse eller programvirksomheden er underlagt et skiftende politisk flertals luner.