Fyns Amts Avis mener: Nu er det op til ærøboerne
Af: Nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel hahd@faa.dk

Hvis tirsdagens premieredag kommer til at tegne billedet, så ser fremtiden lys ud for Ærøslagteren i Dunkær.

Fint vejr, kø helt ud til gaden og gang i grillen.

Sådan kommer det jo nok ikke til at gå.

Hverdagen har en udpræget tendens til at ramme, og også i Dunkær bliver det en dag november, gråt og kedeligt.

Der er ingen som helst grund til at tro, at den nye slagter Brian Lind Olsen ikke er en rasende god slagter, og hans idé med for eksempel en unik lufttørret Ærøskinke lyder spændende.

På bundlinjen står, at det er op til ærøboerne at sikre deres slagter.

Hvis Dunkær kan blive et sted, som turisterne skal besøge, fordi man da ikke vender hjem fra en ferie på Ærø uden en skinke, så er han nået et godt stykke ad vejen.

Det ændrer ikke på, at det er i hverdagen, at det økonomiske rugbrød skal bages, hvis Ærøslagteren ikke bare skal være en popup-slagter i turistsæsonen.

Det er ikke engang et år siden, at den tidligere slagtermester René Holm måtte dreje nøglen om og erklære Dunkær Slagteren for konkurs. Der blev for langt mellem kunderne, og konkurrencen fra supermarkederne blev for hård.

Det er ikke op til øens supermarkeder at sikre Ærøs slagter. De skal gøre deres bedste for at få så mange kunder som muligt til at købe deres kød fra deres kølediske. Helt på samme måde, som Brian Lind Olsen skal yde sit ypperste.

På bundlinjen står, at det er op til ærøboerne at sikre deres slagter. Hvis de vil have et sted at købe det fine kød til middagen lørdag aften, så skal de også til slagteren fra tid til anden for at købe hakkekødet til onsdag aften.

Foreløbig har opbakningen været der. Der gik ikke lang tid fra René Holms konkurs, til der var oprettet en forening med det ene formål at få genåbnet slagteriet.

Det er selvfølgelig tudetosset, at der i det hele taget skulle en konkurs til, før ærøboerne fandt ud af, at det er rart med en lokal slagter. Dels for at have et lokalt sted at handle og dels for at undgå, at øens dyr skal sejles med færge til slagtning.

Men detailhandelhistorien er desværre rig på eksempler på butikker og forretninger, som skal lukke, før de bliver savnet. Det gælder boghandlere, bagere og altså også slagtere.

Vi har tilsyneladende alle en tendens til at tro, at vores naboer holder gang i specialbutikkerne, så det ikke gør noget, hvis vi selv henlægger vores handel andetsteds.

Det kommer som et chok hver gang, vi må konstatere, at vi alle er vores naboer, og at det er vores magelighed, som er med til at bremse hjulene.