Fyns Amts Avis mener: Mere pisk uden gulerod
Af: Carsten Olsen caol@faa.dk

Der er ingen, som kan være interesseret i fortsættelsen af en integrationspolitik, som har vist sig at være helt utilstrækkelig.

Men den pisk-uden-gulerod-politik, et flertal i Folketinget fører, er der ingen perspektiver i.

I hvert fald ikke andre end de håbløse, hvor mennesker, som i forvejen er socialt udsatte, bliver tvunget endnu længere ud mod kanten.

Problemerne forsvinder ikke, men dukker blot op andre steder.

Og samtidig sat til side som en særlig gruppe borgere, der ikke de samme rettigheder som andre.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF's nye aftale om at nægte borgere kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, hvis de flytter i boligområder, der stemplet som ghettoer, er blot det seneste eksempel på en politik, der i bedste fald er virkningsløs.

Og som i værste fald kun gør ondt værre.

Det siger sig selv, at der med tiden vil være færre på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse i ghettoområderne, når de, der søger om bolig dér, får nej til de offentlige ydelser.

Og set i dét lys, vil beboersammensætningen i ghettoområderne med tiden blive en anden.

Men noget fornuftigt bud på, hvor de boligsøgende borgere - der ofte vil være af anden etnisk herkomst - så skal bo, har de seks partier bag aftalen ikke.

Ifølge regeringen er hensigten med nægtelse af offentlige ydelser til indflyttere i ghettoområder at tilskynde dem til at skaffe sig et arbejde og et andet sted at bo.

Det er da også meget muligt, at det i nogle tilfælde vil føre til det ønskede resultat.

Men forskelsbehandling og ulighed for loven er ikke en værdig måde at løse integrationsproblemer med socialt udsatte borgere på.

Og hvis der - som tilfældet synes at være - ikke følger en gulerod med pisken, synes der blot at vente yderligere problemer forude.

For, som Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), forleden gjorde opmærksom på, løser et afslag på offentlige ydelser til indflyttere i ghettoområderne ikke problemerne.

Problemerne forsvinder ikke, men dukker blot op andre steder.

Og formentlig dér, hvor der er nok af dem i forvejen.

Socialt udsatte, som er afhængige af offentlige ydelser, vil i sagens natur søge ny bolig der, hvor huslejen er til at betale med en beskeden kontanthjælp, uddannelseshjælp eller intregrationsydelse.

Og det er den jo typisk ude i de yderområder og landdistrikter, som i forvejen har forholdsvis mange socialt udsatte borgere at tage sig af.

Det er tværtimod svært at forestille sig, hvordan borgere, der har behov for offentlige ydelser, kan finde arbejde i de egne af landet, hvor der er særligt langt mellem de ledige job.

Og nogen tro på regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF's pisk-uden-gulerod-metoder giver den i hvert fald ikke.