Fyns Amts Avis mener: Lidt som at tisse i bukserne
Af: Redaktionschef David Bernicken dabe@faa.dk

Vil du betale 70 kroner eller 400 kroner for at komme fra Langeland til hovedstaden. Svaret er indlysende; det er nok de færreste, der vil hoste op med sidstnævnte beløb. Og det ligner en ren vindersag for forbrugerne, at to busselskaber byder sig til, så man et par eller tre gange om dagen kan tage turen over Storebælt uden at blive flået. Alligevel er der en bekymring forbundet med de billige busbilletter fra Rudkøbing til København. Ikke at der nødvendigvis er noget galt i, at de frie markedskræfter får lov til at operere, men det kan komme til at få alvorlige konsekvenser for den kollektive trafik.

Det ligner en ren vindersag for forbrugerne, at to busselskaber byder sig til

Grunden til, at de private busselskaber kan få en fornuftig forretning ud af busruterne, er, at busserne kun kører ganske få gange i døgnet og på nøje udvalgte tidspunkter, hvilket gør det så meget desto lettere at få alle sæder besat. Den slags kalkuleren må DSB og Fynbus ikke indlade sig på. De må ikke nøjes med, at køre på de mest givtige tidspunkter - de skal også sørge for, at vi kan stige ind i tog og busser, på de knap så lukrative tidspunkter, hvor der er lidt halvtomt i kupeer og kabiner. Og her er det altså sådan, at der tabes en del på nogle tidspunkter af døgnet, og det skal vindes på andre tidspunkter, og derfor bliver priserne så meget højere. Og derfor taber de kampen til lavprisselskaberne.

Resultatet bliver, at Fynbus og DSB mister kunder, og konsekvensen kan meget hurtigt blive, at ruter må nedlægges, hvis ikke prisen skal sættes op. Og sættes prisen op, flygter endnu flere kunder fra butikken.

Ingen kan fortænkes i at vælge den billigste løsning. Især når man ikke får mere for pengene på den konkrete tur, hvis man vælger den dyreste løsning. Risikoen er bare, at varmen ved at have sparet en god skilling kan vendes til en ærgrelse over, at det på andre tidspunkter af døgnet bliver tilsvarende sværere at komme fra for eksempel Rudkøbing eller Svendborg til København.

Margaret Thatcher forsøgte sig i 1980erne med en deregulering af bustrafikken i England, og det endte med, at der blev et værre slagsmål om at tilbyde transport på de mest økonomisk givtige tidspunkter og steder i London, mens der på andre tidspunkter af døgnet var meget langt mellem busserne. Det førte til, at en regulering igen blev nødvendig. Herunder blev der også taget højde for, at de private busselskaber ikke havde den store økonomiske interesse i at køre i landområder, hvor det var svært at få fyldt busserne.

En form for regulering er der også behov for i Danmark, hvis ikke blandt andre langelænderne skal afskæres fra at bruge store dele af den kollektive trafik. DSB og Fynbus kan ikke konkurrere på prisen, så længe de private selskaber ikke skal leve op til samme krav som statsbanerne og det kommunalt ejede trafikselskab. Konsekvensen kan blive, at langt færre busser kører til og fra Langeland i ydertidspunkterne og måske også midt på dagen, hvor efterspørgslen er begrænset. Derfor er det lidt som at tisse i bukserne, hvis alle skifter til privat bustransport.