Fyns Amts Avis mener: Dyre fridage med bøvl og besvær
Af: Carsten Olsen , caol@faa.dk

Så kom vi endnu en helligdag i hu. Store bededag er overstået. Og dét for de fleste af os i bedste fald med en konfirmation som det nærmeste, dagsprogrammet kom på en kristelig aktivitet.

For de fleste er store bededag - som forårets mange andre helligdage - blot endnu en fridag. Og sågar også en af de hellidage, end ikke folkekirken selv formår at give noget særligt indhold.

De mange helligdage er for de fleste af os blot en kærkommen lejlighed til at holde fri.

Præcis som det også forholder sig med den kommende 2. pinsedag, som ingen rigtig ved, hvorfor vi holder.

De mange helligdage er for de fleste af os blot en kærkommen lejlighed til at holde fri, slappe af og nyde forårets komme.

Men hånden på hjertet: For hvor mange af os er dagene hellige i kristen forstand?

Det er tydeligvis de færreste, som tilbringer påskedagene i kirken og lytter til prædikener om Jesu korsfæstelse, død og genopstandelse. Det er i stedet påskens veldækkede borde med sild, øl og snaps, vi samles om.

Kristi himmelfartsdag er vel sagtens mest elsket, fordi den altid ligger på en torsdag, og vi med en fridag fredag kan holde en ekstraordinært forlænget weekend. Og 2. pinsedag er vel blot en velkommen hviledag oven på det foregående døgns festlige forsøg på at få pinsesolen til at danse.

Set i dét lys er det ikke så mærkeligt, at forslag om at flytte eller helt afskaffe nogle af forårets mange helligdage er en lige så tilbagevendende tradition som selve afholdelsen af dem.

Helligdagene er skyld i meget bøvl og besvær på mange arbejdspladser. Produktionen kører på halv kraft eller går helt i stå. Og skal man tro folk med forstand på den slags, koster det samfundsøkonomien dyrt.

Nogen helt præcis opgørelse er det selvsagt ikke muligt at lave. Men ifølge ekspertisen udi samfundsøkonomi koster helligdagene os i omegnen af to milliarder kroner - per styk ...

Det er mange penge for en nation, hvor konklusionen på skiftende finansministres kasseeftersyn altid er den samme: Vi skal være bedre til at passe på pengene, fordi riget fattes dem.

Senest, der blev gjort et seriøst forsøg på at indskrænke helligdagene, var i 2012. Den daværende socialdemokratiske regering luftede sammen med fagbevægelsen et forslag om at afskaffe store bededag og en anden ikke navngivet helligdag - eller flytte dem til de søndage, som jo i forvejen er hellige hviledage med kirkelige aktiviteter.

Men det blev aldrig til noget. Og selv om der fortsat er mange gode argumenter for det, vover ingen tilsyneladende at fremsætte det igen.

Det er en skam. For i et samfund, hvor der praktiseres andre religioner, end den folkekirken repræsenterer - og hvor det i øvrigt kun er tre ud af fire borgere, som er medlem af den - forekommer en statsautoriseret afholdelse af kristne helligdage at være en utidssvarende og unødvendig belastning af vores fælles økonomi.