Fyns Amts Avis mener: Det må ikke blive en sovepude
Af: Redaktionchef David Bernicken

Svendborg er sluppet af med ghettostemplet, og det er der naturligvis grund til at være glad for. Ikke kun fordi stemplet har en stigmatiserende bismag.

Det væsentlige er baggrunden for, at området Byparken/Skovparken ikke længere findes på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste. Afgørende har det nemlig været, at kriminaliteten blandt områdets beboere er faldet. Det betyder, at kun to ud af fem kriterier for at få mærkatet ghetto er opfyldt, og det er netop nok til, at Byparken/Skovparken ikke længere placeres i den kategori.

Selvfølgelig skal den positive udvikling ikke drukne i profetier om, at det kan gå den anden vej igen.

 

Dykker man lidt ned i tallene er der dog fortsat grund til bekymring. Arbejdsløsheden i området er til trods for, at vi er inde i en opgangsperiode på vej i den forkerte retning, og kigger man nærmere på tallene i samtlige kategorier, så skal der ikke meget til, før det igen vipper den forkerte vej. Bruttoindkomsten i området er for eksempel stadig meget lav, og den ligger kun akkurat over grænseværdien. Der skal heller ikke mange trin ved siden af dydens smalle sti, før kriminaliteten igen er for høj.

Samtidig må vi desværre også konstatere, at ud over den høje arbejdsløshed, så er andelen af beboere i området, der ikke har en videregående uddannelse, fortsat er ganske høj. Og der skal en del til, før både beskæftigelses- og uddannelsesområdet er løftet tilstrækkeligt til, at det ikke får alarmklokkerne til at ringe.

 

Netop disse to områder kan være nøglen til god integration. Beskæftigelse har ofte vist sig at åbne mange døre til samfundet, og risikoen for en marginalisering falder proportionalt med et fald i arbejdsløshed.

Derfor er det heller ikke underligt, at Henrik Nielsen (K), der frem til nytår har det politiske ansvar for beskæftigelsesområdet, ikke er tilfreds. Han har tro mod sit valgslogan grund til at være glad for, at ghetto-stemplet er væk, men tilfredsheden kan af god grund ikke for alvor indfinde sig. Dertil ser det fortsat for bekymrende ud.

 

Selvfølgelig skal den positive udvikling ikke drukne i profetier om, at det kan gå den anden vej igen. Der er jo sket en forbedring, og det indgyder tro på og håb om, at udviklingen er på vej i den rigtige retning.

Integrationen og beskæftigelsesindsatsen kan og skal fortsat styrkes, og det er ikke kun for at forbedre områdets renommé. Det handler primært om de mennesker, der mangler et arbejde og måske en uddannelse, og det handler om de mennesker, der er på kant med loven.

Det er især disse mennesker, der kan have brug for lidt ekstra hjælp til at finde et godt spor at komme ind på. Kan det lykkes, behøver vi heller ikke tænke på et ghettostempel.