Man skal ikke ret mange år tilbage i tiden for at finde Svendborg Andels-Boligforenings navn på forsiden af aviserne. Det var selvfølgelig ikke særlig rart for de personer, der måtte stå for skud, men der var nok mange andre der fandt det ret og rimeligt, at hele sagen blev trevlet op og belyst i medierne, så offentligheden kunne få et indblik i, hvordan de ansvarlige i ledelsen og bestyrelsen forvaltede beboernes penge. Det viste sig jo, at der var alt for mange, der vidste alt for lidt lige indtil den dag, hvor ballonen revnede.
I moderne virksomhedsledelse er åbenhed og kommunikation alfa og omega; man er nødt til at tage diskussionerne når de opstår - også i det offentlige rum, fordi ingen kan gå og putte sig i et moderne samfund, hvor vi alle er afhængige af hinanden, og hvor vi nødvendigvis af og til har modsatrettede interesser, som skal diskuteres for at vi kommer videre. Svendborg Andels- Boligforening er en stor forretning, og der er mange kunder - lejere - i butikken. Det betyder selvfølgelig, at der opstår diskussioner om dette og hint. Sådan fungerer demokratiet - også i en boligforening. Den diskussion mener bestyrelsesformanden i den store boligforening imidlertid ikke kommer offentligheden ved. Derfor fraråder han medlemmerne at gå til pressen, hvis de er utilfredse.

Når man læser det seneste nummer af SAB-Nyt tror man næsten ikke sine egne øjne. På bedste skolemester-manér docerer formand Torben Olsen over for beboerne. Han skriver nemlig følgende: - Hvis man ønsker dialogen er det imidlertid ikke nogen god ide at henvende sig til pressen. De er for det meste kun interesseret i at skrive noget negativt og dyrke konflikter. Det kan være meget underholdende, men det er sjældent konstruktivt og fører ikke ret tit noget godt med sig. Citat slut. Spørgsmålet er, om det ikke er boligforeningsformanden, der er ret underholdende. Tænk, at man i 2008 finder det betimeligt at advare voksne mennesker om at gå til pressen, hvis de er utilfredse - f.eks. med ledelsen af boligforeningen. Det forekommer næsten komisk.

Hvis man er en ansvarlig ledelse - det være sig i en virksomhed, i et parti, en idrætsforening eller i en boligforening, så er man naturligvis klar til at tage handsken op, hvis der bliver rejst kritik. Hvis den - kritikken - er uberettiget, er man som leder klædt på med argumenter, som offentligheden kan forstå, og skulle det modsatte være tilfældet, at kritikken er berettiget, er ingen vel for stor til at ændre på de kritisabale forhold, og så kan det jo ligefrem blive en rigtig positiv historie, som mange kan have gavn og glæde af ser dagens lys. Derfor er vi - ikke overraskende - uenige med formand Olsen i hans betragtninger om, hvad der skal frem i lyset, men han skal være velkommen til - i fuld offentlighed - at forsvare sit synspunkt.

faber