Et parti bliver de vist aldrig


Et parti bliver de vist aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Yderområderne blev vrede, kæmpede mod supersygehuse, fandt sammen i kampen mod centralisering, fik opbakning. Men så skulle der formuleres andre politiske ønsker og krav, og så gik det galt. For har de forskellige grupperinger fra forskellige dele af landet andet til fælles end et ønske om at gøre livet bedre i udkantsdanmark?

-

Ikke rigtig skulle det vise sig. Fælleslisten har netop - og endelig efter flere udsættelser - præsenteret deres arbejdsprogram. Det byder ikke overraskende på hovedområderne: Centralisering og sygehuse. De vil gøre op med centraliseringen og bevare de lokale sygehuse. Så er der lidt om at styrke trafik og erhverv i randområderne, holde fast i plejehjemmene og bevare efterlønnen. Partiet ønsker ikke at lægge sig fast på en statsministerkandidat, for de peger på den, der giver yderområderne flest penge og løfter. Hvordan det store regnestykke skal gå op, er der heller ikke klare svar på - ligesom der mangler holdninger til eksempelvis vigtige områder som kultur, udland og klima.

Ikke at det kommer som en overraskelse. Den seneste tid har nemlig budt på afsløringer af listens problemer med at få nedfældet et politisk program. Flere fremtrædende medlemmer har forladt Fælleslisten, og argumentet har flere gange været, at partiet er for amatøragtigt - og at de øvrige medlemmer er helt uvidende om politik. Medlemmer, der også har fået betegnelsen landsbytosser hæftet på sig af en afgået partifælle.

Med onsdagens offentliggørelse viser Fælleslisten, at de slet har ikke formået at bruge deres succes effektivt. Tidligere på året var der ellers en åbning. Der var opbakning fra hele landet, interesse fra medierne, begyndende tro på et fælles projekt og ulmende politisk uro - men arbejdsprogrammet beviser, at de har forspildt deres chance.

Holdningerne - de få der er - danner ganske enkelt et for smalt grundlag for et parti, der satser på at stille op til næste folketingsvalg. Der er simpelthen ikke substans nok. Ikke bredde nok. For skal man sidde i Folketinget, bliver man nødt til at have et fuldt program og en mening om krigen i Afghanistan og den stigende arbejdsløshed.

Udgangspunktet var ellers godt. Et stigende antal danskerne udtrykte utilfredshed med den politiske fokus på storbyområder og den manglende opmærksomhed på randområderne - særligt kunne man være enige om at kæmpe for de lokale sygehuse. De åbnede op for en vigtig debat, der har interesse for mange vælgere, som folketingspolitikerne har det med at glemme, men problemet er, at flokken ikke har meget andet at stå sammen om.

Et parti bliver de vist aldrig. Det skulle de have indset tidligere og satset på at være en oprørsbevægelse, der med stor folkelig opbakning kunne have presset politikerne til handling. For eksempel lykkedes det dem at få regeringen til at lancere en hjælpepakke til yderområder i løbet af sommeren. Var de blevet i det spor, kunne de have fået langt større indflydelse, end de kan gøre sig håb om med et ufærdigt politisk program.

Et parti bliver de vist aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce