En rigtig vuffelivov


En rigtig vuffelivov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor kunstigt kan det blive? Spørgsmålet ligger lige for, når man i dagens avis læser historien fra Plejecentret Jernbanebo i Nyborg, hvor man spiser beboerne af med batteridrevne kæledyr. Det forekommer næsten uværdigt, at voksne mennesker skal finde trøst hos - og tale med - tøjdyr, fordi der angiveligt ikke er personale til at passe rigtige, levende kæledyr, som beboerne på demensafdelingen så gerne vil have.

Argumentet for at erstatte en sprællevende puddel, labrador, gravhund eller hvad det nu kunne være for en firbenet ven med en kinesisk produceret plyshund med batterier i maven er hensynet til personalet. Der er ikke tid og overskud til også at passe en hund - eller for den sags skyld en kat - lyder det fra medarbejderne. Det er sikkert rigtigt. Alle, der har fulgt arbejdet på tæt hold på vore plejecentre ved, at personalet knokler. Det er hårdt arbejde, men det er heller ikke let at være beboer på sådan et center. Når man først er her, er det fordi man er så dårlig, at man ikke kan klare sigt selv. Glæderne og oplevelserne står ikke ligefremt i kø foran beboerne. Det er nok derfor, at så mange udtrykker ønske om at få en hus-hund eller hus-kat, som kan være med til at kaste glæde over hverdagen. Og hvad får de? Et tøjdyr.

På Plejecentret Jernbanebo i Nyborg, og for den sags skyld på alle andre plejecentre, hvor man også har valgt husdyr fra på grund af manglende tid hos personalet, bør man nok tage beslutningen op til fornyet overvejelse og diskutere, om beboernes glæde ved at have en hund ikke overstiger personalets besvær.

Det burde være muligt at nå frem til en løsning, hvor begge parter tilgodeses. Det kan nemlig meget vel være, at en rigtig hund i den grad vil kræve beboernes opmærksomhed og hengivenhed, at der frigøres personalemæssige ressourcer. Endelig kunne man måske alliere sig med en frivillig hundelufter, der en gang om dagen kom og tog beboernes kæledyr på en rigtig luftetur. Hvor der er en vilje, er der ofte en vej.

Sagen om de batteridrevne kæledyr i Nyborg sætter tanker i gang om, hvordan fremtiden kan komme til at se ud på vores plejehjem. Automatiske rengøringsmaskiner holder arealerne rene og overflødiggør rengøringsassistenterne, og i plejen står robotter snart klar til at overtage rutineopgaver, mens færdigmad ruller ind i mikroovnene og sender køkkenmedarbejderne på pension eller ud på madfabrikken. Den gode gamle hund er allerede afløst af en batteridreven.

Jo, vi kan se frem til en rigtig steril og umenneskelig alderdom, hvis vi ikke allerede nu begynder at tænke lidt medmenneskelighed ind i konceptet. Lad os starte i Nyborg med en rigtig vuffelivov.

faber

En rigtig vuffelivov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce