Det danske sprog er i fare. I fare for at blive udryddet - og det endda indefra. Af danskerne selv. For vi er i gang med at fordrive de nationale ord med engelske, og det kan på sigt dræbe sproget, mener eksperter. Det har de såmænd ment i mange år, uden at fremmedsprog har formået at tage magten fra det danske. Og mere end fem millioner indbyggere skulle vel nok også være i stand til at holde liv i æ, ø og å.

Store virksomheder og forskningsinstitutioner må være af samme opfattelse, for de indfører i stigende grad engelsk som fælles koncernsprog - ganske enkelt fordi de ansatte har forskellig sproglig baggrund. Analysefirmaet Epinion-Capacent har netop gennemført en undersøgelse blandt 400 danske virksomheder, som viser, at hver fjerde virksomhed har indført engelsk som koncernsprog, skriver Kristeligt Dagblad. Men samtidig viser en række interview, Dansk Industri har foretaget, at man på disse virksomheder kun taler engelsk, når der er udlændinge til stede - hvilket betyder, at engelsk ikke fortrænger dansk, men fungerer som et sprogligt supplement, der kun tages i brug, når der er et reelt behov.

En ny undersøgelse fra Handelshøjskolen i Århus viser, hvordan et fremmed koncernsprog påvirker kommunikationen på virksomhederne. Det viser sig, at der ikke er problemer med de professionelle samtaler, hvorimod hyggesnakken enten forstummer eller holdes inden for en mindre gruppe med samme modersmål. I dagligdagen betyder det, at de ansatte taler dansk ved kaffeautomaten, men er der en udlænding til stede, slår de over i engelsk.

Selv om hver fjerde danske virksomhed har engelsk som koncernsprog, så er der ingen definition af, hvad det indebærer, og i praksis tales der stadig masser af dansk. Indførelsen af engelsk betyder altså ikke, at det danske sprog er ved at glide ud. Virksomhederne ønsker blot at vise, at de er internationalt orienterede. At de er med på globaliseringsbølgen.

Sproget er i evig forandring, så det synes en smule forhastet at tale om det danske sprogs undergang, fordi store virksomheder ønsker at kommunikere med udlandet og at få kommunikationen til at glide mellem de ansatte, der kommer fra hele verden. De firmaer har været i stand til at tage imod nye toner - også de engelske. De har forstået, hvor udviklingen bevæger sig hen og forsøger at komme globaliseringen i møde.

I denne tid er det nødvendigt at kunne begå sig uden for landets grænser - og med en dansk ordbog kommer man ikke særligt langt syd for grænsen. Og det danske sprog uddør jo næppe, fordi en række virksomheder insisterer på at tale engelsk. Sproget udvikler sig blot - som det altid har gjort. For tiden er engelsk så det eneste saliggørende, men det skal nok ændre sig igen - hvis man nu synes, at tysk eller fransk er finere.

abb