Det er nok en overdrivelse at sige, at DSB er kørt af sporet. Men det er ikke ved siden af at hævde, at det bestemt ikke kører for statsinstitutionen. To helt vanvittige problemer har gjort, at de statslige jernbaners administrerende direktør Søren Eriksen og hans håndgangne folk har fået en ordentlig mavepuster af deres øverste chef, trafikminister Hans Christian Schmidt. Endda i fuld offentlighed.

De to problematikker handler dels om, at DSB forsøgte at starte et nyt tele-selskab for offentlige midler, og dels om en ganske uanstændig måde at behandle sine kunder på. For nu at sige det mildt. I den første sag fik DSB besked om at stoppe tele-selskabet DSB Talk omgående. Levetiden blev så kort som tre dage. I det andet tilfælde fik statsbanerne besked om at ansætte en ombudsmand, som skal sikre kunderne mod DSB-overgreb.

Hvis man ser meget venligt på de to klare tilrettevisninger, så kunne man for eksempel forklare det med, at DSB havde sovet lidt i timen, og måske ikke helt havde forudset følgerne af sine handlinger. Men hvis man skal se lidt mere realistisk på tingene, så tegner der sig unægtelig et billede af en ledelse, som er kommet så meget ud af trit med omverdenen, at der berettiget kan stilles spørgsmålstegn ved deres kompetencer og dømmekraft. Det virker fuldstændig ude i hampen, at et statsligt foretagende går ud og starter eget teleselskab i konkurrence med private erhvervsvirksomheder. Og at man gør det uden at orientere sin chef, trafikministeren. Så er det flintrende ligegyldigt, om det angiveligt er sket for at gavne DSBs kunder. For hvis det har været formålet, så er der ganske mange andre muligheder.

Og netop forholdet til kunderne forekommer normalt ikke at være det, der ligger DSBs hjerte nærmest. I hvert fald ikke, hvis man skal se på den aggressive bøde-politik, som selskabet har generet mange kunder med gennem de sidste år. Ja, det er næsten før, man kan kalde det systematisk uddeling af dummebøder. Altså konkrete situationer, hvor folk helt uden grund er tildelt en bøde, og hvis de ikke har makket ret, så er ordensmagten blevet tilkaldt.

Her er bægeret også blevet fuldt for trafikministeren, som kort og kontant har skåret igennem og tildelt DSB en ombudsmand. Vedkommende skal hjælpe de mange mennesker, som indtil nu i forhold til DSB har befundet sig i en nærmest retsløs tilstand.

Ministerens håndfaste indgriben har fået DSB-direktør Søren Eriksen til at rette ind og – i hvert fald udadtil at erkende, at man ikke har været gode nok. Hvilket man må give ham inderligt ret i. Og med en vis logik kan man sige, at det var bedre, at DSB brugte sin energi på at sikre tog til tiden og til at øge servicen overfor kunderne. I stedet for at genere dem på det groveste.