Af: Chefredaktør Troels Mylenberg

Her på bagsiden af en grundlovsdag med stærke taler, ikke mindst fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der klædeligt fik sendt kritiske beskeder afsted til kollega Trump i USA, var det et trist budskab om demokratiets tilstand, som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum lagde frem tirsdag.

Nemlig den om, at fire ud af 10 danskere ikke ved, at der er kommunal- og regionsvalg i Danmark om mindre end et halvt år. På spørgsmålet om, hvilket valg der afholdes her i landet den 21. november, svarer hele 44 procent af de adspurgte i en større undersøgelse, at det aner de ikke. Det er hele ti procentpoint flere, end da det samme spørgsmål blev stillet for fire år siden.

Det skal nok blive bedre, som månederne løber og valgt kommer tættere på og fylder mere og mere i medier og i den offentlige debat. Men alligevel er det forstemmende. Og det må og skal mane til eftertanke i alle demokratiets institutioner fra skoler til rådhuse og til Christiansborg. Vi taler og taler om demokrati, og for hvert terrorangreb, der rammer vores verden, betones igen og igen, at svaret er endnu mere demokrati og endnu mere fokus på de demokratiske grundværdier og idealer. Men ifølge undersøgelsen går det den stikmodsatte vej.

Selvfølgelig er uvidenheden størst blandt de unge. Her viser undersøgelsen, at hele 63 procent af de 17-24-årige endnu ikke er vidende om, hvad der skal stemmes om til november. Det kan til nogen grad forstås. Og måske er det derfor også det egentligt overraskende, at hele 18 procent, eller næsten hver femte, af de 65-74-årig er lige så blanke på, hvad efterårets valg drejer sig om.

Forklaringerne er der mange af. Meget falder tilbage på medierne, ligesom politikerne selv må tage en del af ansvaret. Dels de kommunal- og regionspolitikere, som ikke er lykkedes med at få skabt opmærksomhed om valget endnu. Dels de landspolitikere på Christiansborg, som i høj grad evner at få politik til at handle om meget andet end hverdagen ude hos danskerne og dermed fjerne politik fra befolkningen og gøre disciplinen til en tilskuersport frem for til et deltagerdemokrati.

Men det største ansvar ligger nu engang på skuldrene af alle os borgere, der selvfølgelig bør føle en helt naturlig forpligtelse til at følge med og til at engagere os.

Mange sad i mandags ude i solen og nød taler, så det smukke flag vaje i vinden, sang med på fædrelandssangene og hørte på ord om demokratiets sande tilstand. At dømme efter Momentums undersøgelse er det største problem med demokratiet lige nu hverken et, der skyldes politikerne, medierne eller partierne. Nej det største problem ser ud til at være noget, man lidt hårdt kan kalde demokratisk ugidelighed og mangel på interesse. Demokrati er ikke en selvfølge, og det mindste vi kan gøre er at tale om det med hinanden. Først da kan vi få et godt valg til efteråret.