Brødtekst:n LIGE SÅ STILLE har overvågningssamfundet ændret sig fra at være en teoretisk størrelse til at være den barske virkelighed. Overalt sættes der overvågningskameraer op ? og med rigtig mange menneskers velsignelse.

ELLER SAGT MED andre ord: Vi bliver filmet alle mulige og umuligheder steder. Oftest uden at vi er bevidste om det, og uden at vi tænker over konsekvenserne.

DET SENESTE STORE skud på denne stamme er overvågningskameraer i boligkvarterer, hvor der foregår vold, hærværk eller anden uorden. Lovgrundlaget er endnu ikke på plads. Men efter et par tilsyneladende vellykkede forsøg tyder alt på, at Folketinget tillader det i meget nær fremtid.

BEGRUNDELSEN FOR at sætte de små kameraer op fejler ikke noget. Alle rettænkende mennesker vil gerne have lov til at gå i fred og undgå hærværk. Og her har overvågningssystemer i mange tilfælde vist deres duelighed.

DERFOR ER DET nok på tide at se i øjnene, at big brother-samfundet mere eller mindre er en realitet. Altså at vi lige så godt kan vænne os til, at uanset at det er en ganske alvorlig indgriben i den enkeltes personlige frihed, og at vi udsætter os for risikoen for, at samfundet overordnet kan gå ind og styre vores hverdag, så er de små kameraer ikke alene kommet for at blive. Der vil med garanti også blive flere af dem i de kommende år.

DERFOR FOREKOMMER tiden mere inde til at få indført nogle meget præcise lovregler for, hvornår der må opsættes overvågningsudstyr. At der etableres et effektivt offentligt kontrolsystem, der i så høj grad, som det overhovedet er muligt, skal sikre, at reglerne overholdes. Og ikke mindst at overvågningen ikke bruges til andet end det formål, der er givet tilladelse til. Herunder desuden en klar præcisering af, hvem der i givet fald skal have adgang til at gennemse billederne, og hvad de efterfølgende må bruge materialet til.

SAMTIDIG ER DER også gode grunde til at få undersøgt, hvornår overvågning har den ønskede virkning, og hvornår den ikke har. Således at kameraer ikke blot opsættes i flæng.

DET ER OGSÅ en tanke værd, at eksempler forskellige steder tyder på, at hvis der opsættes kameraer på kriminelt belastede steder, så har den pågældende kriminalitet en tendens til blot at flytte sig til andre områder, som ikke er overvåget. Altså præcis det samme, der sker, når husejere sikrer deres huse effektivt mod tyveri. Og dermed har man blot flyttet rundt med kriminaliteten.

ENDELIG ER DET også vigtigt at understrege, at overvågningskameraer ikke løser grundlæggende kriminelle eller sociale problemer. Det kan godt ske, at de på kort sigt fjerner noget af problemet, men når det grundlæggende problem ikke er løst, vil det blot dukke op et andet sted eller i en anden forklædning. Derfor må denne sociale indsats fortsat have høj prioritet.

OCJ