Venter på far


Venter på far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvert år på denne tid plejer Anders Fogh Rasmussen at vende hjem fra sin franske ferieidyl, solbrændt og i bedre form - om muligt - end da han forlod de danske strande. Og hvert år sidder vi alle som børnene i den kendte børnesang og trykker os mod ruden og venter på far.

Statsministerens første optræden efter sommerferien plejer ikke at skuffe. Som den betydelige strateg han er, sætter han præcist tingene på plads, nedskyder prøveballoner, opsendt i sommervarmen, og dikterer så dagsordenen for den forestående politiske sæson.

Så langt rækker statsministerens nøje planlægning, at han undertiden også indkalder udvalgte medier og giver dem hver en godbid. Sådan sikrer en god anfører sig, at hans hold har bolden.

Men når Anders Fogh Rasmussen formentlig i dag holder pressemøde, er hans situation anderledes. Han kan ikke som tidligere gå i offensiven. I hvert fald må han først forsvare sig mod de alvorlige anklager, der har været rejst, siden Berlingske Tidende den 10. juli bragte sin første artikel om Udlændingeservice. Dels om samme service bevidst eller ubevidst har vejledt forkert, dels om EF-Domstolens underkendelse af dansk udlændingepolitik, specielt 24-årsreglen og tilknytningskravet.

Birthe Rønn Hornbech vil indlede et felttog mod EU-retten. Dansk Folkeparti er oppe i det røde felt, og adskillige politikere synes rundt på gulvet. Eksperter ryster på hovedet, for Danmark har kendt det direktiv, der har udløst panikken, og vi har selv stemt for at styrke EU-retten, der i øvrigt kun har passet sit arbejde.

Men det er ikke kun denne redelighed, Anders Fogh skal forholde sig til. Oveni kommer en slet dulgt trussel fra Dansk Folkeparti om at bryde det nære samarbejde, hvis ikke regeringen tager partiet med på råd, hver gang der tages et EU-initiativ med betydning for Danmark. Det er slut med den hidtidige aftale, hvorefter Dansk Folkeparti har indflydelse på indenrigspolitikken, mens regeringen fører EU-politik med socialdemokrater, SF og radikale.

Af de mange problemer, statsministeren vender hjem til, må Dansk Folkeparti være det mindste. Det er udtryk for opblæst overmod, når Pia Kjærsgaard og Thulesen Dahl puster sig op i denne sag. Regeringen har, når det gælder EU, et stort flertal uden om Dansk Folkeparti og bør naturligvis bruge det. Helle Thorning-Schmidt har allerede rakt hånden frem. Desuden er Dansk Folkepartis trusler tomme. Hvor vil man gå hen og få den samme indflydelse, som siden 2001 har sikret partiet en nøgleposition?

Vigtigst er at sikre, at så meget som muligt af den udlændingepolitik, som folketingsflertallet ønsker, bringes i harmoni med EU. Det venter vi med spænding på at høre statsministerens bud på. For dobbelt- og mummespillet om dansk udlændingepolitik i forhold til EU vil for en lang årrække spærre for at komme af med de forbehold, der gør os til b-medlem. At den ophedede diskussion i parentes bemærket også spærrer for statsministerens ambition om en europæisk toppost er endnu en facet i denne sommers politiske thriller.

Venter på far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce