Velfærds- Danmark


Velfærds- Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SKAL man nu le eller græde?

Stine Juul Rasmussen på 24 græd, da hun forlod rådhuset i Nyborg efter en samtale, der endte med, at hun ikke kunne få offentlige penge i den måned, der ligger mellem den sidste SU-ydelse og den første løn. Det er uretfærdigt, at jeg som nuværende og kommende skatteyder ikke kan få hjælp i én sølle måned, sagde hun i avisen i går.

VI MÅ ærligt tilstå, at vi ikke græder med Stine. Vi ler nu heller ikke - men vi undres.

I modsætning til så mange andre har Stine været så heldig at komme i job stort set samtidig med, at hun afsluttede sin uddannelse. Et vikariat, ganske vist - men dog et job. Ifølge hende selv overvejede hun at sige nej til vikariatet - for så havde hun jo været berettiget til kontanthjælp. Klogt, at hun ikke gjorde det. Som bekendt er det nemlig lettere at skaffe sig et arbejde, når man har ét i forvejen - frem for at søge fra ledighed. Men det var et sidespring. Til sagen:

DET DANSKE velfærdssamfund er - eller bør være - indrettet på at hjælpe dem, som virkelig har hjælp behov. Vi synes ikke, at Stine Juul Rasmussen har mere hjælp behov, end at familie, venner og bekendte kan forstrække hende med den beskedne sum, som det vil koste at overleve juli. Ifølge avisen i går er Stine nu "krøbet på knæ" for sine forældre for at låne til dagen og vejen. Det burde næppe være nødvendigt. Det skulle være mærkelige forældre, der ikke ville hjælpe deres barn.



GÅRSDAGENS historie viser endnu en gang, at det er nødvendigt at skabe en bred politisk og folkelig forståelse for at se på velfærdsstatens sammensætning. Nu var der en kvik arbejdsmarkedschef i Nyborg, der sagde fra - men noget tyder på, at det er blevet en udbredt opfattelse, at det offentlige bare har at klare alting, og man ikke selv har noget synderligt ansvar. Det er en misforståelse. Hvis det offentlige bliver et tagselvbord, fra hvilket alle kan nyde - også dem uden behov - vil staten hurtigt gå rabundus. Hvad den i øvrigt er godt i gang med i forvejen, fordi den borgerlige regering ikke tør tage det opgør med velfærden, som man ud fra dens politiske grundsyn kunne forvente, at den ville. Jo, regeringens lillebror, De Konservative, har fattet problemet. Venstre har ikke.



ELLER RETTERE: Venstre vil ikke. For selv om både statsministeren og samtlige Venstre-medlemmer af Folketinget udmærket er klar over, at velfærds-Danmark er helt ude i hampen, tør det regeringsbærende parti ikke lægge sig ud med Pia Kjærsgaard, hvis populistiske politik går ud på at strø om sig med penge til alle og enhver. Bortset fra udlændingene, altså. Ej heller tør Fogh Rasmussen genåbne banen for Socialdemokraterne, og derfor sker der ingenting.



Og derfor vil flere og flere, med en omskrivning af det gamle ord, kræve deres ret uden at gøre deres pligt. Lige til den dag, den danske tossegodhed og det omklamrende kontanthjælpssystem slår bunden ud af statsfinanserne. 

Velfærds- Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce