Vel gør det ondt


Vel gør det ondt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HVAD der koster 185 kroner i timen på Holkebjergvej kan klares for 19 i Baltikum - og derfor vil Odense-virksomheden Micro Matic nu fyre 120 medarbejdere og flytte montage- og forsendelsesaktiviteterne til en endnu ikke besluttet adresse i Estland, Letland eller Litauen. Det har de ansatte, men også ledelsen det skidt med. Det gør ondt, sagde direktøren i avisen i går.

JA - VEL gør det ondt. Ikke kun på direktøren og medarbejderne og deres familier, men også på Odenses skattekasse, der ikke bugner i forvejen, og som heller ikke blev styrket, da en anden stor arbejdsplads som Kansas fandt det billigere at producere andre steder end i Danmark.

Det gør forbasket ondt på forbasket mange, hver gang virksomheder lukker eller skærer - og at tro, at vi snart har set det sidste eksempel vil være naivt.

I gammel tid levede danskerne af landbrug, handel og håndværk. Så kom industrialiseringen, og Odense var blandt landets fremmeste industribyer. Havnen var et sydende liv af skibe og arbejdspladser - af hvilken grund man også fandt det nødvendigt at anlægge Thomas B. Thriges Gade - men i dag vil ingen dansk virksomhed med respekt for sig selv investere i et samlebånd eller noget større produktionsapparat i det hele taget.

Viden, kreativitet og udvikling er nutidens nøgleord, og produktionen er henvist til Baltikum eller Filippinerne, eller hvor man nu billigst kan få syet, svejset og smedet. Og når lønningerne i Baltikum en dag har nået et tilstrækkeligt højt niveau, finder producenterne nye markeder. Sådan er det bare - og skønt medarbejderne på store virksomheder i Tyskland og Frankrig er gået op i tid for at bevare deres job, er det en kendsgerning, at kortvarig er varmen af buksetis. Ikke blot Danmark, men hele det gamle Europa mister lige nu arbejdspladser i læssevis til billigere lande, og det er svært at se, hvordan den udvikling kan vendes.

ALTSÅ må man finde på noget andet, og regeringen har fat i noget med sine ganske vist ret symbolske skattelettelser. Hvis skatten på arbejde gradvist sænkes, kan lønningerne nemlig holdes i ro - men det er jo en langsommelig proces, og inden den er tilendebragt, er jobbene for længst forsvundet. Tilbage bliver de nicher, der hedder viden og service, herunder turisme, og det er her, der skal sættes ind.

Statsministeren taler meget om efteruddannelse og omskoling, og det lyder også godt - men vi er ikke alle skabt til at blive professorer og udviklere af viden, og derfor må regeringen overveje, hvordan vi bedst kan bruge de håndens arbejdere, der af den ene eller den anden grund er blevet overflødige. Hvem siger, at man skal kunne tale engelsk for at passe vores ældre? Hvorfor skal der være så høj en moms på tjenesteydelser, at man dårligt tør ringe efter blikkenslageren? Og hvad var der egentlig i vejen med Mimi Jakobsens hjemmeservice?

SOM VERDEN forandrer sig, må indstillingen i Danmark gøre det samme. Ellers bliver det ved med at gøre så forbasket ondt, hver gang virksomheder lukker eller skærer.

Vel gør det ondt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce