Nyt forslag
Den menneskelige tilpasningsevne er stor. Det er nok grunden til, at der ikke forlængst er gjort op med det forældede feriepengesystem.Når økonomiminister Marianne Jelved nu foreslår egen feriekonto til alle, er der håb om, vi kan få en ændring, så hver enkelt lønmodtager fremover får rådighed over egne penge.Ministeren foreslår simpelthen Arbejdsmarkedets Feriefond nedlagt. Det er der mange gode grunde til at tilslutte sig. Arbejdsgiverne har store renteindtægter af midlerne, og lønmodtagernes organisationer er traditionelt glade for fonde, som man kan dele ud af, og ser derfor ingen grund til at skille sig af med én, men det er ikke i sig selv grund til at bevare loven.Det er et klart udtryk for formynderi, at lønmodtagerne ikke selv får lov at administrere deres tjente penge, og at der skal være et centralt system, pengene skal gå igennem, mener økonomiminister Marianne Jelved. Det har vi på dette sted før givet stærkt udtryk for enighed i!Man kan kun undre sig over, loven ikke forlængst er blevet ændret. I sin nuværende form blev fonden etableret i 1974, og i 1996 nedsatte regeringen et udvalg, som skulle komme med forslag til en mere tidssvarende ordning. Dengang lykkedes det ikke at komme igennem. Det var ellers meningen, en ny ferielov skulle træde i kraft 1998. Der var bred enighed om, at loven var blevet for bureaukratisk, og at det var uværdigt med en lov, der var blevet til i mistillid til, at folk selv skulle kunne finde ud af at gemme deres penge til ferien.Alligevel endte det med, at ferieloven kun blev småjusteret, og at pengemængden til Arbejdsmarkedets Feriefond fortsatte, så den forvalter feriekontoen for de lønmodtagere, som ikke har ferie med løn eller feriekort. Feriefonden råder over hovedparten af de feriepenge, som ikke bliver hævet, og får ligesom arbejdsgiverne et betydeligt renteafkast af midlerne. Feriefonden bruger pengene til ferieaktiviteter for lønmodtagere. Et forældet og uværdigt formynderi.Det var muligvis rigtigt i tidernes morgen, at der skulle en administration til for at sikre de lønmodtagere, som ikke kunne forvalte egne midler, og den kom så til at omfatte alle lønmodtagere. Systemet daterer sig fra længe før nutidens teknologiske muligheder, men i vore EDB tider er der ingen grund til at fortsætte med et stystem, fordi det oprindeligt tjente et godt formål. I dag må man spørge, hvad der er rimeligere, end at lønmodtagerne selv får renterne af deres egen opsparing i stedet for at virksomhederne tilføres en rentegevinst på omkring en millard kroner om året? Arbejdsgiverne bliver nødt til at indse, at det er yderst rimeligt, at forslaget om en ændring af det antikverede system, ser ud til at få støtte fra begge sider af folketingssalen. LO eller DA burde for længst selv havde indset at ordningen var forældet og arbejdet for dens ophævelse. Det synes nu, som om begge parter ikke er totalt afvisende overfor en ændring. Derfor må der nu med partiernes melding være lys forude. Det bør ikke være organisationerne, der er bremseklods for et antikt system.