Tvivlsom enighed


Tvivlsom enighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AT DEN amerikanske regering og ikke mindst udenrigsminister Colin Powell er svært tilfredse med vedtagelsen i FN's sikkerhedsråd af den nye Irak-resolution, er forståeligt.

Forhandlingerne om den har stået på i ugevis, og USA var efter alt at dømme tilfreds med blot at samle et flertal for resolutionen. Nu endte det med enstemmighed. Nogle mindre justeringer af teksten fik Rusland, Tyskland og Frankrig til at stemme ja, og med Kina og Syriens stemmer var USA's triumf total.

Ikke mindst det syriske ja er betydningsfuldt. Landet har været under amerikansk anklage for at støtte terrorisme og skjule Saddam-støtter, men signalerer altså nu, at det gerne vil regnes til det pæne selskab.

SPØRGSMÅLET er så, hvad resolutionen kommer til at betyde.

I første omgang er den et glædeligt skridt i retning af at hele de sår, som Irak-sagen har påført FN. Den amerikansk-britiske enegang op til krigen, som splittede Sikkerhedsrådet indtil forleden, har fatalt rystet verdensorganisationens anseelse som det forum, hvor internationale konflikter bilægges.

En anden sag er, at uenigheden om krigens legitimitet består. Rusland, Tyskland og Frankrig mener stadig, at international lov blev overtrådt, mens USA-Storbritannien fortsat hævder, at der forelå tilstrækkeligt med Irak-resolutioner, og at de retfærdiggjorde den væbnede indsats.

Så det er for tidligt at tale om et vendepunkt i stormagternes relationer. Nye slagsmål venter.

DET FØRSTE udkæmpes i næste uge i Madrid, når 45 lande mødes for at diskutere Iraks genopbygning.

Verdensbanken har anslået, at der skal bruges mellem 300 og 400 milliarder kroner over de næste fire år. Flere af deltagerne i donormødet har givet tilsagn om nogle få milliarder, men der er langt til målet, og selv USA's regering har problemer med at få en bevilling gennem Kongressen.

Frankrig og Tyskland har på forhånd meddelt, at de ikke agter at punge ud, så længe det er USA, der styrer showet i Irak.

DE TO lande afviser også fortsat at engagere sig militært. Kansler Gerhard Schröder ledsagede afvisningen med en erklæring om, at FN-resolutionen stadig ikke er "svar nok på de virkelige forhold i Irak."

Både han og Frankrigs præsident ved, at det vil være et indenrigspolitisk fejlgreb at sende soldater til Irak.

Det ligger anderledes i Tyrkiet, som gerne vil bidrage med op til 10.000 soldater. Den tanke bryder det irakiske regeringsråd sig til gengæld ikke om. Tyrkernes behandling af deres kurdiske mindretal gør planen følsom.

USA håber at få flere moderate muslimske lande til at bidrage med tropper. Men hidtil har både Pakistan og Egypten afvist at være med.

SÅ i det store hele har amerikanerne med den nye resolution kun opnået at skabe enighed i Sikkerhedsrådet. Hvorimod de ikke synes at kunne bruge enigheden til ret meget.

Tvivlsom enighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce