Avisens serie i denne uge med fem kendte fynboer om tro giver sig ikke ud for være en fyldestgørende undersøgelse af, hvad danskerne anno 2008 mener om tro.

Men trods dens yderst beskedne talmæssige grundlag, rammer den ikke helt ved siden af det billede, som mere videnskabelige undersøgelser tegner af danskernes forhold til tro anno 2008. Danskerne er mere religiøse, end de selv ved af.

To af de adspurgte, socialdemokraternes Carsten Hansen og showmanden Jan Schou, siger ganske vist, at de har en ateistisk livsopfattelse. I hvert fald har de forlængst gjort sig færdig med kristendommen. Men ingen af dem har brudt med folkekirken. Jan Schou tænder lys for sin afdøde mor og bror, når han er i en kirke, og når han besøger deres grave, taler han med dem.

Carsten Hansen bekender sig som ateist. Men han kan Fadervor og De ti Bud udenad, og Jesus er for ham "den gode fortælling". Han tror på "det gode i mennesket". Hans to piger er ikke døbt og konfirmeret. Det ville forældrene ikke bestemme. Det gjorde pigerne så i konfirmationsalderen, siger han. Hvis det betyder, at de lod sig døbe som 14-årige, følger de en trend, der er tydelig i disse år, hvor mange unge bliver døbt i forbindelse med konfirmationen. Det svarer lidt til, at stadig flere bliver kirkeligt velsignet efter vielsen på rådhuset - ofte mange år efter.

I det hele taget er artiklerne forbavsende typiske for den brogede menighed, de cirka 84 procent af befolkningen, som er betalende medlemmer af folkekirken, udgør - hvad enten de vil vedgå det eller ej.

Folketingsmedlem Vivi Kier er klarest i mælet. Hun har troen i sin bagage, siger hun, men hun går ikke så ofte i kirke, som hun gerne ville. Til gengæld søger hun ofte ind i kirkerummet ene for at samle kræfter til hverdagen, og hun elsker salmerne.

Også bokseren Anders Hugger Nielsen er troende i kristen forstand, og han er den, der aflægger den mest klare kristne bekendelse:

-Tror du på Jesus og vedkender dig din tro, bliver du tilgivet af Jesus, som har taget straffen for vores synder, siger han. Det kunne være sagt på en prædikestol.

Ingen af de interviewede tilhører den såkaldte kernemenighed og deltager jævnligt i gudstjenesten. Men sparekassedirketør Hans Erik Brønserud siger, at troen fylder meget i hans sind, ikke mindst som moralsk rettesnor - også for sparekassens virksomhed. Han betragter sig selv som "en folkekirkelig dansker".

Disse folkekirkelige danskere har altid fyldt meget i danmarksbilledet. Som digterpræsten Kaj Munk sagde om sin menighed i Vedersø: "Folk her tror på Gud, ikke for lidt, og endelig ikke for meget.

Det var i trediverne, og i Vestjylland, og mange mente, at religionens tid snart ville være omme.

Det er gået modsat, hvad de fem artikler tydeligt fortæller. Religionen fylder stadig mere i det offentlige rum og i den enkeltes tanker.

Det er en stor udfordring for folkekirken. Mennesker er søgende. Men hvor mange vil kende kirkens svar? Eller sagt på en anden måde: Hvordan kan kirken komme tidens religiøsitet i møde uden at gå på akkord med sit budskab?