Tragedien kan fortsætte


Tragedien kan fortsætte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FREDSVILJE

Så er israelere og palæstinensere igen fanget i en spiral af vold. Stenkast besvares med invaliderende kugler, bombeattentater med missiler.

Scenariet er ikke overraskende for nogen, der følger med i den uendelige mellemøstlige tragedie. Da de seneste forhandlinger i Camp David brød sammen, var det kun et spørgsmål om tid, før volden på ny ville overdøve samtalen.

Sammenligninger med intifadaen, opstanden forud for Oslo-aftalerne i 1993, holder ikke. Dengang var det et besat, ubevæbnet folk, som gjorde oprør. I dag er det et folk med jord og våben, som fører krig mod en fjende, som efter dets mening ikke har opfyldt hverken ånd eller bogstav i fredsaftalen.

FN’s kommissær for menneskerettigheder, irske Mary Robinson, besøgte for nylig Gaza og Vestbredden og fik i Hebron et indtryk af den tilværelse, 40.000 palæstinensere frister alene i den by. De havde på tidspunktet for besøget haft udgangsforbud i seks uger, så dagligdagen for de 235 svært bevæbnede indbyggere i den lokale jødiske bosættelse ikke blev forstyrret.

Blandt de mange fejl, palæstinenserne begik i forbindelse med fredsaftalen, var et manglende krav om stop for jødiske bosættelser. Siden 1993 er talrige nye skudt op på besat område, og de er blevet Israels begrundelse for at bevare så meget kontrol med adgangsvejene, at palæstinensisk suverænitet over et udelt land er en illusion.

Ikke blot den israelske militære besættelse er reelt fortsat, det samme er den økonomiske. Israelerne kontrollerer alle mennesker og varers bevægelser ind i, ud af og imellem selvstyreområderne. De er til stede overalt og minder med deres tilstedeværelse palæstinenserne om, at der intet reelt er kommet ud af syv års fredsforhandlinger.

Lidt efter lidt har palæstinensiske fredstilhængere opgivet håbet om at nå til en forståelse med Israel. Resultatet er halv- og helhjertet støtte til den konfrontation, som nu er ved at udvikle sig til en ”libaniseret” kamp. Ekstremistiske grupper har taget ved lære af Hizbollah, som bragte Israels 22 år lange besættelse af Sydlibanon til ophør ved med deres aktioner at vende folkestemningen i Israel mod spildet af både civile og soldaters liv.

Der er foreløbig hundreder af døde, flest på palæstinensisk side. Hvor mange flere liv skal ofres, før de to parter besinder sig?

Et af de store problemer er den manglende tillid mellem israelere og palæstinensere. Den gamle mistillid vendte så chokerende hurtigt tilbage efter fredssamtalernes sammenbrud, at der kun har været tale om en tynd fernis.

Et andet problem er den politiske situation i Israel. Ehud Barak udnyttede ikke i tide sin chance for at nå til en forståelse med Arafat, og nu er både han og Arafat så svækkede, at det ikke længer er dem, der bestemmer udviklingen.

Et tredje problem er præsidentskiftet i USA. Det vil lamme fredsinitiativer fra den kant i det næste halve år.

Så udsigterne er ikke lyse. Men Israel forsvinder ikke, og det gør palæstinenserne heller ikke, så der skal findes en løsning. Midlet er fredsvilje. Ægte fredsvilje. Indtil den indfinder sig på begge sider, vil tragedien fortsætte.

Tragedien kan fortsætte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce