EN amerikansk vicepræsident skal være en person, der er kvalificeret til at overtage præsidentposten i tilfælde af præsidentens død. Så den demokratiske præsidentkandidat John Kerry vil selvfølgelig hævde, at John Edwards - som han forleden udnævnte til sin vicepræsidentkandidat - er den bedste til i givet fald at efterfølge ham.

Ser man på Edwards' politiske erfaring, er det dog vanskeligt at give ham ret.

John Edwards er temmelig ny på scenen, valgt i 1998 til Senatet og dermed endnu ikke gennem sin første seksårige embedsperiode. Han har ingen erfaring, der kan bruges i en tid med stærk fokusering på terror og sikkerhed og med bestandige udenrigspolitiske udfordringer.

TIL GENGÆLD har han noget andet, som kan vise sig nok så værdifuldt for John Kerry.

Kerry er selv indbegrebet af en vestkyst-liberal demokrat. Hans baggrund er faktisk meget lig George Bush's, men modsat Bush vækker hans politiske budskab ingen genklang blandt konservative vælgere i sydstaterne og det midtvestlige bibelbælte.

Desuden er Kerry ikke en karismatisk personlighed. Han er nærmest reserveret i stedet for at være udadvendt, han taler om alt det, han vil udrette for almindelige mennesker, men han får ikke sit publikum op af stolene i begejstring.

DET GØR John Edwards. Han har ordet i sin magt og tryllebinder ikke mindst de kvindelige vælgere, sorte som hvide.

Selv om han privat lever på samfundets solside, formår han i kraft af sin beskedne herkomst - han er søn af en minearbejder - og sit oratoriske talent at tale til jævne amerikanere om samfundets uligheder og sin vilje til at gøre noget ved det.

Edwards er advokat med speciale i erstatningssager for de små i samfundet. Også den side af ham går rent ind hos alle de vælgere, som føler sig magtesløse over for de store, magtfulde virksomheder.

JOHN Edwards er for mange amerikanere en ny Bill Clinton. Blot uden de skandaler, der belastede den tidligere præsident. Der er i hvert fald endnu ikke gravet noget belastende op, selv om republikanerne utvivlsomt gør deres bedste for at finde noget snavs.

De to gange John står også over for magtfulde kræfter i samfundet, som hellere ser Bush fortsætte end et liberalt makkerpar i Det Hvide Hus. Det gælder erhvervslivet, og det gælder formentlig også de dele af den store jødiske vælgergruppe, som er enig med Bush i hans Israel-politik.

DEN Internationale Domstols fordømmelse af Israels sikkerhedsmur kan til gengæld skade Bush, ligesom Michael Moores dokumentarfilm om Bush's forfejlede indsats mod terrorismen næppe skal undervurderes.

Indtil videre er der dødt løb mellem Bush og Kerry. Men med valget af sin navnebror til vicepræsidentkandidat har Kerry satset på en mand, der kan vinde valget for ham.