Tilfældet Cecilie


Tilfældet Cecilie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturligvis er søndagens historie om Cecilie fra Ringe gået landet rundt. Den er nemlig enestående. Cecilie, 16 måneder, er det eneste barn i Danmark, som bor i et lukket statsfængsel, og som hver aften bliver låst inde i en celle sammen med sin mor. Mor og far afsoner hver 16 år for drab - endda på Cecilies morfar - og den lille pige skal blive i fængslet i Ringe, til hun fylder tre. Medmindre forældrene skulle beslutte at anbringe hende i familiepleje allerede nu. Det burde de gøre.

Tilfældet Cecilie er ulykkeligt i bund og grund, og det er svært at se, hvordan det lige kan komme til at ende positivt.

Der er stort set lige så mange meninger om den rette løsning, som der er psykologer og eksperter - men grundlæggende må der være enighed om ét: at det er barnets tarv, der er afgørende. Ikke forældrenes. Det er muligt, at Cecilie - navnet er opdigtet - er både sine forældres og de øvrige indsattes øjesten, og at hun er med til at hjælpe Hanne og Kenneth, som forældrene rigtigt hedder, gennem en ellers monoton og indholdsløs tilværelse. Men det er, med respekt, underordnet. Det er alene Cecilies barndom, opvækst og fremtid, der tæller. Hendes liv. Spørgsmålet er derfor: Hvad vil være bedst for Cecilie - lige nu?

Det spørgsmål vil sikkert dele vandene. Den almindeligt anerkendte opfattelse er, at kontakten mellem mor og barn er vigtig - i hvert fald i den første tid. Det mente også Folketingets retspolitikerne, der for nogle år siden ændrede loven, så indsatte kan beholde deres børn i fængslet, til de fylder tre og ikke to.

Det var ikke særlig klogt - for er det nu også en god fødselsdagsgave at give en treårig, at så er det farvel til mor og far? Det synes vi ikke. Efter tre leveår vil barnet have knyttet sig så tæt til forældrene, at adskillelsen bliver langt sværere, end hvis den var indtruffet tidligere, hvor barnets bevidsthed om omgivelserne og hverdagen er mindre.

Det bedste ville derfor have været, at Cecilie var blevet sat i familiepleje for længst. I den samme pleje, hvor hendes storesøster allerede er. Skønt Cecilie ikke tilbringer hele sin dag i fængslet, men derimod køres i dagpleje af en taxa, og skønt mange både gode og professionelle øjne hviler på hende, er hendes liv ikke som andre børns. Det kan det måske blive - sådan da - hvis hun får lov at forlade fængslet nu.

Vi har, deres domme til trods, ikke grund til at antage, at Hanne og Kenneth er dårlige forældre. De sociale myndigheder har jo sagt god for dem. Vi vil heller ikke protestere, hvis resten af deres straf, eller noget af den, kan afsones under andre forhold, for eksempel i et åbent fængsel, hvor muligheden for besøg og udgang gør det lettere at bevare forbindelsen til børnene.

Men her og nu handler det om hensynet til Cecilie, og selv om det er en hård beslutning for et forældrepar at træffe, synes vi ikke, at Hanne og Kenneth skal lade deres lille barn forblive i fængsel. Afskeden bliver hårdere, jo længere den trækkes. Få det bedste ud af det i samarbejde med myndighederne og med familieplejen - og slip hende fri.

Tilfældet Cecilie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce