Det plejer at være unge ambitiøse rekrutter og ældre forsmåede folketingsmedlemmer, der irriterer partiformænd med frejdige udmeldinger, som går lodret imod partiets linje.

Opsigtvækkende er det derfor, at selveste Folketingets formand, tidligere finansminister Thor Pedersen, luftede sine klimaskeptiske holdninger kun tre dage før starten på klimatopmødet i København, hvor hans partifælle, statsminister Lars Løkke Rasmussen, er vært - efter at Løkke i ugerne forud har øget CO2-udledningen med diverse flyrejser for at bane vej for en politisk aftale, der ad åre vil forbedre klodens tilstand.

Fluen på væggen hos statsministeren må have haft en interessant stund i minutterne efter, at Løkke blev bekendt med Thor Pedersens udtalelser. Skal vi forsigtigt konstatere, at de ikke lige netop var, hvad regeringschefen havde brug for?

Her havde Løkke loyalt og ihærdigt - og efter alt at dømme også af ærligt hjerte - fortsat den grønne linje, som Anders Fogh Rasmussen til overraskelse for mange partifæller lancerede på Venstres landsmøde for et par år siden, hvorefter Thor Pedersen på det mest ubelejlige tidspunkt serverer et udsagn, der har karakter af sabotage. Med et Gustav Wied-citat: Nu be’r jeg Dem, fru Heilbuth!

Thor Pedersens motiv til at affyre en torpedo, der hverken styrker Lars Løkkes bestræbelser eller det danske værtskab, kan man kun gisne om. Men man må formode, at Folketingets formand er en for erfaren og ansvarlig politiker til, at en art personligt hævntogt er inde i billedet. Det er nok frihedsidealet, der har været Thor Pedersens ledetråd. Væsentligere er spørgsmålet, om klimauroen i statsministerens parti svækker det danske værtskab.

Det er der heldigvis ikke udsigt til. Thor Pedersens udtalelse vil formentlig blive bemærket, både af internationale medier og af nogle deltagere, men regeringens klimapolitik vil ikke være anfægtet. Den står fast.

At oppositionen øjeblikkelig har grebet splittelsen i Venstre og kræver en "afklaring" af statsministeren, skal den ikke bebrejdes. Blottelser skal udnyttes; det er en del af det politiske spil.

Lige så selvfølgeligt er det, at Venstre har sendt sin politiske ordfører, Peter Christensen, i marken som brandslukker, og Christensen har da også gjort sin pligt - den interne uenighed om klodens tilstand er bagatelliseret så langt ned, det var muligt.

Men hvad der nu er kommet frem i lyset, og hvad der på sigt kan blive et problem for VKO, det er, at et betragteligt antal danskere, som primært hælder til blå blok, ikke er blevet overbevist af klimaforskernes advarsler og skræk­scenarier. Mange mennesker - også uden for Bjørn Lomborgs menighed - køber ikke, at de stigende temperaturer, som i disse år medfører store naturforandringer, er menneskeskabte. De henviser til større klimaomvæltninger for hundredtusinder af år siden.

Så meget må man give Thor Pedersen, at masser af oplysninger i klima­debatten er ikke facts, men skøn og formodninger.

Man kan håbe, at klimatopmødet vil præsentere kendsgerninger, der ikke er til diskussion.