Terroren er her – hvad er vores svar

Ansvarshavende chefredaktør Troels Mylenberg.

Terroren er her – hvad er vores svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At terroren er flyttet ind i vores hverdag er ikke nyt. Sådan er det blevet. Nu er det næsten en ugentlig foreteelse, at vi skal forstyrres af gule breakingbjælker og nyheds-sms’er om angreb i byer, vi kender. Nu igen i London lørdag aften. Steder vi har været, og som vi lige så godt kunne have været i, mens det skete.

Terroren er blevet en livsvilkår, noget vi skal kalkulere ind i vores liv, ikke som en nært forestående risiko, men alligevel noget, vi skal have i baghovedet hele tiden.

Når vi går til koncerter, er den der. Når vi rejser, når vi er sammen med mange mennesker. Uforudsigeligt ja, men desværre forventeligt. Nok kan vi forsøge at overbevise os selv om, at sandsynligheden for, at vi og vores nære bliver ramt er uendelig lille. Det er langt farligere at køre til købmanden i bil end at rejse til London.

Men sådan fungerer det jo ikke, det ved vi. Terror er ikke bare en kalkuleret risiko, det er også noget, der hver gang det sker igen, minder os om en sygdom i vores samfund. En pestbyld af had og islamistisk formørkelse, som vi ikke kan tale væk eller behandle med den medicin, vi normalt bruger af forskelligartede, velmenende og på mange måder glimrende indsatser.

Vi kan i hvert fald ikke gøre alt det alene. Måske vi endda skal indstille os på, at den er blivende. For hvor meget vi end lykkes med nedkæmpelse af de islamistiske terrorgrupper, der lige nu evner at rekruttere selvmordssoldater ud af vores midte, så går de næppe væk lige med det samme. Nok er de få, men driften mod at ødelægge vores liv, vores livsstil og vores åbne samfund er tilsyneladende stærkere, end vi kan forestille os.

Værst af alt er det, at de medborgere, der på en eller anden måde kommer ud på kanten af vores samfund og føler sig ekskluderet herfra, har fået et stærkt fællesskab at kanalisere deres had til os ind i.

Et fællesskab som ikke går af vejen for at ønske os døde og endda planlægge, hvordan det kan ske. Det så vi senest i sagen om den unge pige fra Kundby, der ifølge retten var endog meget tæt på at lykkes med sine terrorplaner.

Det store spørgsmål fra alle os, der egentlig bare helst skal og vil leve vores liv i fred, er, hvordan vi gør det, samtidig med at terroren er midt i os?

Hvordan lever vi videre og gør alt det, som vi hele tiden for at vide, at vi skal, nemlig bevare åbenheden, demokratiet, festerne, koncerterne – alt det, der giver vores tilværelse farver, og som er præcis det, terroristerne vil ramme? Hvordan gør vi det?

Svaret er, at vi lever med risikoen, at vi lever med sandsynligheden for, at det sker igen og for at det kommer endnu tættere på os næste gang. Svaret er at vi lever med mørket et sted derinde. Kun hvis vi lever med det, kan vi leve. Svaret er, at vi lever.

Terroren er her – hvad er vores svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce