Terror og tryghed


Terror og tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livvagterne, Danmarks Radios højt berømmede dramaserie, blev overhalet af virkeligheden, da en 28-årig mand trængte ind i Muhammed-tegneren Kurt Westergaards hjem, bevæbnet med kniv og økse - men havde det første af tv-seriens 10 nye afsnit været sendt en uge tidligere, havde det været omvendt. Så var fiktionen kommet først.

Nu skete der ikke noget med hverken tv-seriens eller virkelighedens Westergaard. Den virkelige Westergaard søgte tilflugt i sit specialindrettede sikringsrum - dog uden at medbringe sit femårige barnebarn, der blev efterladt i stuen - og få minutter senere var attentatmanden uskadeliggjort og anholdt. Nu overvejer chefen for Politiets Efterretningstjeneste, om "sikkerhedsniveauet skal justeres", som han siger - og imens kappes politikerne om at kræve nye terrorstramninger.

Begge dele kan der være en vis fornuft i - med måde.

Den 28-årige danske somalier, der nu foreløbig er fængslet for fire uger, var i forvejen kendt af PET, og man kan spørge, hvorfor der så ikke blev holdt bedre øje med ham. Eller med Kurt Westergaard. Men dels tyder meget på, at attentatforsøget ikke var nøje planlagt, men snarere en spontan amatørhandling - og dels må man tro PET-chefen, når han siger, at dansk-somalieren ikke er blevet anholdt, fordi man ikke har haft "tilstrækkeligt grundlag" til at gøre det.

Kan hænde, at PET også har valgt ikke at anholde manden af andre relevante grunde.

Måske er han bare en lille fisk, der på fri fod kunne lede efterretningstjenesten på sporet af nogle større. Det kan vi ikke vide - og det skal vi nødvendigvis heller ikke. Men selvfølgelig må det undre, at der så at sige var fri bane til Kurt Westergaards hus - ligesom det må undre, hvordan de falske gallagæster kunne skaffe sig adgang til den store topmødemiddag for nylig. En episode, der i første omgang kaldte lidt på smilet, for det var jo fredelige Greenpeace-folk - men reelt afslørede aktionen et alvorligt hul i sikkerheden.

Når man alligevel må tænke sig om, inden man spærrer Kurt Wester­gaard inde i en beskyttet, men fængselslignende tilværelse, er det ikke mindst, fordi tegneren selv har sagt, at angsten for at dø aldrig må blive så stærk, at man holder op med at leve. Men også fordi terrortruslen, som vi tillod os at mene forleden, nok kræver nogle nødvendige forholdsregler. Men den må ikke diktere os til et liv i evig frygt; i så fald har terroristerne jo vundet.

Til gengæld kan det være rimeligt at se på bedre muligheder for at udvise terrormistænkte, hvad et politisk flertal tilsyneladende er indstillet på. Men igen er det en afvejning af den enkeltes retssikkerhed mod hensynet til almenvellet - og før politikerne vedtager noget, vil det være rart at høre PET’s vurdering af, hvor stort behovet er.

Derimod synes der ingen ræson i Dansk Folkepartis krav om, at PET skal oplyse offentligheden om, hvor mange terrormistænkte der helt nøjagtigt holdes under observation. Den for tiden konservative Naser Khader har for en gangs skyld ret, når han siger, at det tal ikke rager terroristerne. For den sags skyld heller ikke os andre. Det kan lige så vel skabe utryghed som det modsatte - og at der bliver holdt øje, ved vi godt i forvejen. Og det er vi faktisk ganske trygge ved.

Terror og tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce