LEDER
UNDERHOLDENDE var det, om ikke andet, i søndagsavisen at møde den ukendte landsbysocialdemokrat fra Dalmose, der har udfordret Mogens Lykketoft i formandskampen.

Bo Rohde, som manden hedder, betroede os blandt andet, at han altid har held i bankospil og tit kommer hjem med en hamburgerryg. Til gengæld må han nok belave sig på at vende tomhændet hjem fra den ekstraordinære kongres i Odense på lørdag. Det er ikke troligt, at Rohde kan hente de 26 procent af stemmerne, som vil sende formandsvalget til urafstemning.

SKER DET - og vælger partiet en formand fra Dalmose eller Sdr. Bjert - er Socialdemokraterne sat endnu længere tilbage i kampen for at genvinde magten.

Det er muligt, at partifællerne ude i landet er sure over, at de ikke er blevet spurgt. Men sådan er spillet jo. Det ved Bo Rohde - og det ved også borgmesteren i Odense, der ferierede blandt næsehornene i Sydafrika, da Nyrup skred, og som var meget længe om at bekendtgøre, at han ikke var kandidat. Blandt undskyldningerne var, at hans mobiltelefon var gået i strejke. Men enten må Anker Boye have fået solstik i det sydafrikanske - eller også hyggede han sig bare ved at lade Lykketoft svede lidt derhjemme. At et parti skulle vælge en politisk leder, der ikke er medlem af Folketinget, er utænkeligt.

LANGT mere interessant havde det været, om en Frank Jensen eller især en Pia Gjellerup havde turdet stikke næsen frem. I så fald havde Lykketoft fået kvalificeret modstand - og i så fald havde ingen haft grund til at beklage, at der ikke var nogen at vælge imellem.

Men sådan gik det ikke, og i situationen var det også nok det klogeste. Et velfungerende demokrati forudsætter en velfungerende opposition, styret af en stærk leder, som folketingsgruppen kan samles om -og for Socialdemokraterne gælder det nu om at træde ud af nederlagets tranche og se at komme videre.

FAKTISK står ganske meget på spil for Louis Pios gamle parti, der med den legendariske LO-formand Thomas Nielsens ord har sejret så meget, at der ikke er mere at slås for.

Ligesom Poul Nyrup Rasmussen fejlagtigt troede, at han kunne vinde valget på det, han havde gennemført, har Socialdemokraterne siden Krag fejlagtigt troet, at den hellige grav var velforvaret. Men den tid er forbi, da bedstefar tog barnebarnet på sit skød og formanede det til for altid at stemme på liste A. Venstre har snuppet rollen som velfærdssamfundets vogter, og Dansk Folkeparti fandt det hul i den socialdemokratiske rustning - udlændingepolitikken - som forårsagede kæmpens fald.

SOCIALDEMOKRATERNE står over for en regulær overlevelseskamp. Til at udtænke strategien, til at opstille nye visioner - og ikke mindst til at matche den siddende statsminister - er det nødvendigt at rekruttere partiets bedste hjerne. Den har Lykketoft. Så tag ham. Glem surheden - og gå i gang med arbejdet.