DANSK trafikplanlægning har alt for længe været præget af hovsaløsninger og politiske studehandler, mener både nogle af de nye medlemmer af Folketingets trafikudvalg og en uvildig trafikforsker, professor H.P. Myrup fra Århus, der i avisen i går efterlyste en bedre og mere langsigtet planlægning.

Det var vist ikke et øjeblik for tidligt - idet man dog med alvorlig bæven må afvente den siddende trafikministers bebudede 10-års plan. Den vil, efter det oplyste, koncentere sig om hovedstadsområdet og om den overflødige prestige-forbindelse over Femer Bælt - og så behøver man hverken være professor eller politiker for at regne ud, hvor sorteper havner. Nemlig på Fyn og i Jylland, hvis trafikproblemer i sagens natur vil blive nedtonet. Pengene kan kun bruges én gang.

HVAD Jylland angår, kan man, hvis man er i det onde hjørne, med nogen ret hævde, at der er tale om bestilt arbejde. Jyderne - eller rettere nordjyderne - har nemlig allerede fået deres del af kagen i dansk trafikpolitiks vel mest berygtede studehandel.

Den nordjyske pris for overhovedet at gå med til en Storebæltsbro var nogle motorveje, der langtfra hører til landets bedst besøgte, og hvis berettigelse derfor kan diskuteres. Anført af den gamle politiske ræv, nu afdøde Jens Risgaard Knudsen fra Frederikshavn, også kendt som Rigstaktikeren, lykkedes det endda at sikre en hel del statspenge til havnen i Risgaards hjemby, skønt den ligger milevidt fra Storebælt, og skønt ruterne derfra og til det øvrige Skandinavien så vidt vides stadig trives i bedste velgående. Men hvad - kan der smedes, mens jernet er hedt, skader det unægteligt ikke derhjemme i valgkredsen. Så det gjorde Risgaard.

UD OVER Rigstaktikeren har Folketingets selvbestaltede trafikmafia haft medlemmer som socialdemokraten Helge Mortensen, den konservative Kaj Ikast, Venstres Svend Heiselberg og Centrum-Demokraternes Arne Melchior. Gode, satte danske mænd, der helst afgjorde sagerne over en bid brød og en dram og helst også uden unødig indblanding fra de skiftende trafikministre - når én fra mafiaen da ikke selv bestred posten. Ministrene sad jo alligevel aldrig så længe, at det var ulejligheden værd at tage dem med på råd.

Vejen til politisk succes er sjældent eller aldrig gået via Trafikministeriet. Ministre er kommet og gået, og de har - med enkelte undtagelser - sjældent været rekrutteret blandt Christiansborgs mest visionære begavelser. Måske derfor har trafikmafiaen haft så let spil, at det i virkeligheden er denne snævre kreds, der med rund, men ikke udpræget kvalificeret hånd har styret trafikinvesteringerne herhjemme gennem årtier.

ET OPGØR med denne hovsa-mafia kan derfor kun hilses med tilfredshed. Særligt, hvis trafikministeren vil offentliggøre sin 10 års-plan så betids, at den kan blive genstand for en bred og åben debat, inden den vedtages. Er den handlet af på forhånd, er vi jo ikke kommet en tøddel videre.