I SIN IVER går socialminister Henriette Kjær lidt for vidt, når hun så hurtigt tilslutter sig Dansk Folkepartis forslag om, at piger, der er blevet omskåret, skal tvangsfjernes fra forældrene.

Selv om hendes vrede over lemlæstelsen er forståelig -og deles af det ganske land, også af de fleste muslimer - er det jo blot at straffe børnene to gange. Da de ikke ved bedre, opfatter de ikke overgrebet som en ond gerning af forældrene. De tror, det er en nødvendighed.

Det er svært for en vestlig tankegang at forestille sig, at forældrekærlighed og omskæring af værgeløse piger kan følges ad. Men problemet er jo netop, at forældrene tror, de gavner børnene. For eksempel, at datteren ellers aldrig bliver gift. Alligevel kan de familier, der lemlæster deres børn, komme med nok så mange begrundelser. Ingen af dem kan accepteres.

At henvise til profeten og Koranen er helt ude i det blå. Den middelalderlige uskik var udbredt flere steder i Afrika længe før islams tid. Og selv om det oftest er muslimer, der praktiserer kvindelig omskæring, finder lignende overgreb også sted i kristne afrikanske landsbyer.

Derfor er det dybt forkasteligt, når nogle herboende imaner, der burde være oplyste muslimer, opfordrer til omskæring med henvisning til religionen. Disse imaner bør retsforfølges for opfordring til at begå kriminelle handlinger.

MEN DET direkte ansvar for den forbrydelse, som omskæringen er, ligger selvfølgelig hos forældrene.

Ifølge gældende dansk lov er det ikke strafbart at sende sit barn til lemlæstelse i udlandet. Det bør det hurtigst muligt blive - for det er over for forældrene, der skal sættes ind. Og Venstres Eyvind Vesselbo var inde på det rigtige, da han i avisen i går slog til lyd for, at mennesker fra lande, hvor omskæring praktiseres, allerede ved ankomsten til Danmark skal have at vide, at det er ulovligt, og at en overtrædelse får alvorlige konsekvenser - også for opholdstilladelse og for en eventuel ansøgning om dansk statsborgerskab.

Statsborgerskab kan man i forvejen ikke få, hvis man har begået kriminalitet, men har en familie, som forbryder sig, fået varig opholdstilladelse, er det ikke muligt at tage den tilbage. Derimod er det muligt at sende folk i fængsel, og det bør domstolene ikke tøve med.

At tro, at problemet kan løses alene gennem øget oplysning, er for optimistisk. De forældre, der lader deres børn omskære, ved jo udmærket, at det er forbudt. Det er derfor, de rejser til udlandet. En forklaring om, at pigerne invalideres seksuelt for resten af livet, vil derfor næppe gøre indtryk. Og bare at sætte sig ned og blidt forklare, at den slags synes vi altså ikke om, vil nok heller ikke.

FOLK, der mishandler deres børn, skal straffes - også selv om skamferingen sker ud fra en forkvaklet holdning om, at det er til børnenes eget bedste.