Stakkels Island


Stakkels Island

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Netop som der var tegn på, at Island var ved at rejse sig efter den alvorlige økonomiske krise, er landet nu kastet ud i en ny - denne gang af politisk art.

En forfatningskrise er alvorlig i et demokrati, men det er en sådan, præsident Olafur Ragnar Grimsson har kastet sit land ud i ved at nægte at underskrive en lov, som Islands parlament, Altinget, har vedtaget. En lov, der pålægger Island at tilbagebetale 26 milliarder danske kroner, som krakkede islandske banker med filialer i England og Holland skylder britiske og hollandske indskydere. Mange penge, cirka 95.000 pr. islænding, og det holdt da også hårdt at få loven gennem Altinget.

Formelt har præsidenten retten på sin side. Da Island forlod personal­unionen med Danmark i 1944, blev der i landets grundlov indføjet en passus om, at statsoverhovedet kan nægte at underskrive en lov - mod at den sendes til folkeafstemning.

Det er denne paragraf, præsidenten har benyttet sig af - efter at omkring en fjerdedel af de stemmeberettigede elektronisk har anmodet ham om det - men det er første gang i republikken Islands 65-årige historie, at det er sket, og konsekvenserne synes uoverskuelige. Regeringen - en koalition af det islandske socialdemokrati og landets rød-grønne parti - har meddelt, at den vil gå af, hvis præsidenten nægter loven sin underskrift.

Dermed er det totalt usikkert, om Den Internationale Valutafond og de nordiske lande vil yde det milliardlån, der er en betingelse for, at Island kan komme på fode.

Men der står endnu mere på spil. Islands medlemskab af EU’s økonomiske samarbejde, EØS, bringes i fare. Det gør også den internationale respekt for sagaøen, der hidtil har kunnet sole sig i sympati fra omverdenen.

En folkeafstemning og den hårde agitation, der dermed er uundgåelig, vil skabe dyb splittelse i den islandske befolkning, som i forvejen er frustreret over politikerne. Hvorfor skred de - og de ansvarlige finansmyndigheder - ikke ind over for "finans­vikingerne", da de drog udenlands og endte med at pantsætte landet?

Man kan godt forstå, at harmen som en vulkansk torden ruller hen over Island. Men det må skuffe, at landets præsident optræder som populist og følger folkestemningen. Det er despekt for det repræsentative demokrati - men præsidenten er selv gammel politiker og har gennem hele sin tid som statsoverhoved haft svært ved at affinde sig med, at han af forfatningsfædrene ikke er tiltænkt nogen politisk rolle.

Nu træder regeringen tilbage (men fortsætter som forretningsministerium), og Island får en folkeafstemning. Siger et flertal nej, hvad man kan frygte, vil landet opleve den største og mest omfattende krise i sin historie. Økonomisk, politisk og folkeligt.

Eneste anden mulighed er, at regeringen trækker sin lov tilbage og prøver nye forhandlinger, eventuelt med EU som mægler.

Og skønt udsigterne for en ny aftale er minimale, kan det være fristende for regeringen at prøve - frem for at styre mod to nederlag. Et ved folkeafstemningen og et ved et nyt altingsvalg.

Ét er sikkert: Kaos truer.

Stakkels Island.

Stakkels Island

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce