Spørgsmål til en krig


Spørgsmål til en krig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er vi i krig i Afghanistan sammen med så mange andre lande, og hvordan er udsigterne til at vinde? Det er hovedspørgsmålene alene, når deltagerne i den USA-ledede ­aktion i morgen mødes i London.

Vi er i krig, lyder begrundelsen, fordi terrorisme også er vores problem. Ja, måske især vores problem. I hvert fald er vi åbenbart det land næst efter USA og Israel, der står øverst på den internationale terrorismes liste over mulige mål.

Men hvor effektivt bekæmper vi så den truende terrorisme ved at være i krig i Afghanistan? Taliban vil føre det afghanske samfund tilbage til middelalderens mørke, men truer Taliban Danmark?

De terrorister, der har udført eller planlagt angreb i Vesten, kommer enten fra den vestlige verden selv eller har deres rødder andre steder, for eksempel i Somalia eller i Pakistan. Påstanden om, at Taliban er vores vigtigste fjende, er derfor kun delvis rigtig - og usikkerheden om, hvem fjenden er, øges ved, at den afghanske regering er optaget af et "forsoningsprogram" over for dele af Taliban. Man vil have en række af Talibans ledende folk strøget af de vestlige terrorlister og købe andre til at skifte side.

Den anden hovedbegrundelse for krigen er, at vi mener at have en forpligtelse til at udbrede de vestlige værdier, så afghanerne kan få et bedre liv. Det er selvfølgelig et smukt formål, og visse resultater er da også opnået. Men der er uendelig lang vej igen, og hvad sker der den dag, afghanerne selv overtager ansvaret? Den nuværende præsident har skuffet de fleste fælt. USA’s ambassadør i Kabul har så lidt tillid til ham, at han direkte undsiger ham. Og hvor skal vi i øvrigt begynde, og hvor skal vi slutte, hvis vi vil udbrede det vestlige demokrati i hele verden?

Der er således usikkerhed om succeskriterierne og dermed også om det brændende spørgsmål: Hvor længe skal vi være der?

Håbet er, at de flere tropper, som Obama vil sende til Afghanistan, kan gøre en forskel på samme måde som de ekstra tropper i Irakkrigens sidste fase. En ekstraindsats og flere afghanske tropper på banen, så styrkerne udefra kan gøre mere for den civile genopbygning - det er vejen. Men er det en realis-tisk vurdering eller skrivebordsteori?

Det er den tvivl, der nager, og som politikerne skal mane i jorden, hvis den folkelige opbakning skal fortsætte.

Mange steder smuldrer den, for eksempel i Holland og Canada, der siger, at deres tropper skal hjem senest næste år. Obama er også tæt på at love en dato for en begyndende tilbagetrækning. Ligeså Angela Merkel, for de tyske vælgere er i tvivl. Her som alle steder svinder opbakningen. Undtagen i Danmark. Skyldes det, at nogle finder det nærmest landsforræderisk at stille spørgsmål til en krig, der koster så mange unge danske deres liv?

I så fald er argumentet forkert. At deltage i krigene i Irak og Afghanistan var de måske mest afgørende beslutninger, et dansk Folketing har truffet i nyere tid. Skulle det så være forkert eller upassende at diskutere krigenes grundlag, deres omkostninger og deres afslutning?

Det er snarere en pligt.

Spørgsmål til en krig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce