Mens statsministeren gumlede æg og bacon i selskab med præsident Bush og behørigt lod sig takke for den danske hjælp under Irak-krigen, var EU-kommissær Poul Nielson, vor tidligere energiminister, blevet sluppet løs på egen hånd i Bagdad.

Den slags går sjældent godt - og det gjorde det da heller ikke i tilfældet Nielson, der efter et par dage i Bagdad mente sig kapabel til at levere Radioavisen en knivskarp analyse af de virkelige amerikanske motiver i Irak:

De sætter sig på olien.

Jeg tror, at USA er på vej til at blive medlem af OPEC. Det er meget svært at få det til at hænge sammen på anden vis, erklærede Nielson, der tvivlede stærkt på den amerikanske vilje til at give irakerne deres land tilbage, og som fandt luften i Irak tyk af både olie og business.

Der har længe været stille om Poul Nielson, der som EU's udviklings- og nødhjælpskommissær er så anonym, at man dårligt kan huske, hvad han hedder, og som sjældent åbner sin mund. Det burde han heller ikke have gjort efter besøget i Bagdad.

Man kan selvfølgelig kalde det forfriskende, når nogen bare siger tingene lige ud ad landevejen. Yderst underholdende var det således, da udenrigsminister Per Stig Møller i tv uforvarende kom til at afsløre sin tyske kollegas dobbeltspil i spørgsmålet om Tyrkiets mulige optagelse i EU.

Men diplomatisk var det uheldigt, og måske var det en af grundene til, at en tydeligt vrissen udenrigsminister ikke havde nogen kommentarer til Poul Nielsons udtalelser i går.

Det havde derimod Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der kaldte den socialdemokratiske EU-kommissærs påstande for "en uhørt frækhed". De er så negative, venstreorienterede og antiamerikanske, at det trodser enhver beskrivelse, tordnede Kjærsgaard.

Ifølge Dansk Folkepartis leder var Poul Nielsons udtalelser også direkte usande. Det er vi nu knap så skråsikre på - men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at de ikke burde være fremsat. Når en EU-kommissær siger sådan, gavner det ikke de europæiske bestræbelser på at få foden indenfor, som Venstres Jens Rohde udtrykte det - og USA tilbage på FN-sporet. Og angrebet gavner ikke det i øjeblikket anstrengte forhold mellem Europa og Amerika.

I det hele taget har dansk diplomati fået sig nogle skrammer i lakken på det seneste. Den politiske respekt, der stod om Danmark under og efter EU-udvidelsen, er ved at fordufte, fordi for mange har jokket i spinatbedet.

Tilbage er blot at håbe, at Poul Nielson har udtalt sig på egne vegne, og at han ikke er sendt i byen af sin partiformand, Mogens Lykketoft, der som bekendt har og havde en anden opfattelse af Irak-krigens berettigelse end statsministeren.

I så fald har det lange udsigter med genopretningen af den sædvanlige brede danske enighed om udenrigspolitikken.