SKATTEMINISTER Kristian Jensen (V) strammede i weekenden tilsyneladende grebet om de talrige danske familier, der benytter sig af sort arbejdskraft.

Hidtil har det kun været den sorte lønmodtager, der har været i fare for straf og bod. Men skatteministeren sagde til denne avis, at nu skulle hammeren også falde over familien, der betalte løn uden at sikre sig, at det blev indberettet til myndighederne.

OPTRAPNINGEN af skattevæsenets kamp mod sort arbejde - den danske nationalsport - skabte utvivlsomt mange bekymrede miner rundt omkring ved søndags-morgenbordene.

For hjælp i hus og have betales i dag uden nogen indblanding fra skattevæsenet, viser en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden. Så der er mange syndere at gå efter.

UROEN nåede tilsyneladende også den nye konservative skatteordfører, Jacob Axel Nielsen. Han syntes ikke, at de mange pæne borgere skulle straffes for deres sorte rengøringshjælp - tværtimod skulle sort arbejde gøres lovlig.

Ifølge det konservative forslag skulle der indføres en bagatelgrænse, således at arbejde under denne grænse ikke skulle beskattes.

DET HÅBLØSE ved idéen er ikke til at overse. Der vil være masser af uoverkommelige problemer ved at føre den ud i praksis. Hvis skattevæsenet ved en heldig kontrol opdager et stykke sort arbejde, så kan synderen blot tilskrive det ene konkrete tilfælde hans eller hendes personlige bagatelgrænse.

Sort arbejde er netop karakteriseret ved, at ingen (andre) ved noget om det, så det er ikke muligt at holde øje med, om bagatelgrænsen overskrides.

SORTE BAGATELGRÆNSER duer altså ikke i loven. Men i virkelighedens verden er de indført, for skattevæsenet starter klogt nok med de store sager og når derfor stort set aldrig til rengøringshjælpen eller babysitteren.

DET EGENTLIGE problem er, at det er praktisk og økonomisk umuligt at få gjort rent, ordnet have, lavet småreparationer eller passet børn uden at bruge sort arbejde.

Mange mennesker mener med rette, at det er mest fornuftigt at gøre det, de er bedst til. Men hvis en overlæge af samme grund vil bruge mere tid på sin forskning og derfor overlader malingen af vinduerne til en hvid håndværker, er det i strid med al økonomisk sans.

Overlægen skal tjene 900 kr. i løn for at maleren kan gå hjem med 100 kr. i lommen efter skat, moms og så videre.

Hvis man også indregner løn under sygdom, pension, feriepenge, arbejdsskadeforsikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, betalinger til uddannelsesfonde osv., ser regnskabet endnu værre ud, fortæller Håndværksrådet, der har regnet tallene ud.

DEN MOTIVATION, der er i det regnestykke, kan nok så meget kontrol ikke modvirke.

Den eneste vej ud af det sorte morads er at ændre på regnestykket - med diverse målrettede fradrag eller tilskud eller - mere enkelt - med lavere skat.