Måske havde Bendt Bendtsen deltaget i nogle færre golf- og jagtture, hvis han regelmæssigt skulle meddele offentligheden, hvad han i den forgangne måned havde forlystet sig med. Det skal han nu - hvis han altså stadig havde været minister - ifølge de nye åbenhedsregler, som statsministeren har lavet i samarbejde med alle Folketingets større partier. Fra og med denne sommer kan borgerne kontrollere alle ministrenes udgifter, deres tjenesterejser og deres repræsentative opgaver, og det vil også fremgå af listerne, om der har vanket gaver og hvorfor.

Det lyder jo alt sammen uhyre åbent. Så vidt, så godt, og statsministeren har næppe haft svært ved at få sin aftale hjem, for hvem tør sige nej til mere åbenhed?

Kritikerne vil til gengæld mene, at den nye åbenhedslov også rummer en god del lukkethed - idet statsministeren og hans forligspartnere samtidig har afskaffet retten til den såkaldte aktindsigt i ministrenes kalendere. Det var denne mulighed for aktindsigt, der fik Bendtsen-sagen til at rulle, da journalisterne fandt ud af, at økonomi- og erhvervsministeren havde spillet mere golf, end rimeligt var. Arrangementer, hvis titler i kalenderen i øvrigt blev rettet, så de fremstod mere erhvervsagtige og dermed mere fagligt relevante. Men nu er det altså slut med retten til at kigge i lommebøgerne.

Det kan man selvfølgelig kalde et tilbageskridt. Fuld offentlighed i forvaltningen, herunder aktindsigten, har længe været en vigtig del af det danske demokrati.

Til gengæld er det naivt at tro, at en ministerkalender afslører alt. Hvis en minister har lavet en hemmelig aftale, som han af den ene eller den anden grund ikke vil have frem, kan han jo bare undlade at notere den - eller skrive i kalenderen, at han skal til frisøren. Eller til studehandleren. Eller til bageren efter rævekager.

Til forsvar for de nu snart lukkede kalendere kan også siges, at fortrolige politiske sonderinger - som er en vigtig del af dagligdagen på Christiansborg - næppe kan siges at komme offentligheden ved, og at selv ministre har krav på et privatliv. Forleden skulle statsministeren selv til en skole-hjem-samtale. Det fremgik naturligvis af hans kalender, men principielt rager det ikke andre end ham selv. Så heller ikke denne mere lukkede del af aftalen har statsministeren haft besvær med få i hus. Aftalepartnerne i oppositionen - S, SF og R - håber jo alle på selv at komme i regering en dag.

Alt i alt synes de nye regler således slet ikke så tossede. Ministrene vil tænke sig om en ekstra gang, inden de siger ja til dette og hint, for alle deres gerninger skal nu kunne tåle offentlighedens skarpe lys. Og hermed er meget nået. Kan vi slippe for flere af den slags sager, som vi har oplevet den seneste tid, er det godt. Bendtsens golf og jagt, Lars Løkkes fadølsbilag og brændevinsfrokoster - og så videre.

Dels er disse sager uklædelige for de politikere, der har været involveret i dem - og dels har de optaget en uforholdsmæssig stor del af den politiske dagsorden og dermed også af vælgernes tid.

Så fri os for mere - og kom i gang med noget andet og vigtigere. Der er nok at tage fat på.