GIVER DET mening at rangordne landets folkeskoler efter elevernes karakterer?

Naturligvis ikke. Det siger sig selv, at en skole, der henter sine elever i kvarterer med velfungerende familier, kan fremvise et højere karaktergennemsnit end en skole med elever fra områder, hvor mange familier har sociale problemer, ikke er så godt hjemme i det danske sprog og ej heller kender så meget til det danske samfund.

For at bruge et eksempel fra dagens avis: Af de to Odense-skoler er det helt efter bogen, at Hunderupskolen befinder sig i førerfeltet, mens Kragsbjergskolen med mange Vollsmose-elever med indvandrerbaggrund er placeret i nederste halvdel.

IKKE DESTO mindre kan karakterlisten udmærket bruges som afsæt for en mere målrettet indsats for bogligt svage elever, ikke mindst hvis man inddrager friskoler og privatskoler - og graver et par spadestik dybere end de nøgne tal.

Det er nu bekræftet og tæt på at være dokumenteret, at kvaliteten i skolen begynder med ledelsen. Det er fra ledelsen, at visioner og pædagogiske mål skal udstikkes og fastholdes, og det er fra ledelsen, at engagement og motivation skal spredes til lærerstaben. Ikke overraskende var Danmarks Lærerforening mildt sagt forbeholden, da VK-regeringen som led i et større uddannelsesløft slog til lyd for en opkvalificering af skolernes ledelser. Skoleinspektørerne skulle ikke længere være ekstra tillidsmænd, men rigtige chefer. Men at det er en rigtig vej at gå, er uden for diskussion.

EN ANDEN knast er meget vanskeligere at rydde af vejen.

Det store flertal af lærere på den ene side og deres politiske chefer på Christiansborg med undervisningsminister Bertel Haarder (V) i spidsen på den anden vil noget vidt forskelligt med folkeskolen.

Haarder vil styrke elevernes faglige kunnen med regelmæssige prøver, mens lærerne ønsker stor undervisningsfrihed, ligesom de advarer imod en nedprioritering af de fag, som eleverne ikke skal testes i.

Overfører man situationen til erhvervslivet, er der altså tale om, at medarbejderne ikke vil producere den vare, som ledelsen ønsker. Hvilket jo forekommer helt uhørt.

Realistisk er folkeskolen imidlertid en så stor og kompleks størrelse, at sammenligningen kun delvis holder vand, og samhørighed mellem lærerforeningen og den siddende undervisningsminister bliver der aldrig.

MEN LÆRERE og ledelser på skoler med mange socialt udsatte elever bør vægte faglig indlæring højt. Det er på lang sigt afgørende for disse elever - og lidt højtideligt sagt også for samfundet - at de bliver fastholdt i skolesystemet.

Disse elever skal have en uddannelse, der kvalificerer dem til et job.

Og mens det på Hunderupskolen ikke er afgørende, om eleven efter den nye skala får 12 eller 10, kan fremtiden være på spil for eleven på Kragsbjergskolen.

Sammenlignet med dumpekarakteren 00 kan 04 her være en stor succes.