jamen, det var jo næsten som i 1951, da kaptajn Carlsen erobrede alverdens forsider i sin kamp for sit skæve skib, der juledag løb ind i en brandstorm ved Irland.

I 16 døgn holdt Carlsen stand på Flying Enterprise, og danske skoler indstillede undervisningen, så elever og lærere kunne lytte til Gunnar Nu's radioreportager. Redaktørerne af verdens 25 største dagblade kårede historien om Skipper Ensom som årets bedste, og mens Kurt Carlsen kæmpede mod søens bølger, tildelte kong Frederik ham ridderkorset. Og da han nåede frelst i land, priste kongen i et lykønskningstelegram hans "pligttroskab og heltemodige optræden", der havde kastet glans over det gamle fædreland og den danske sømandsstand. Nåja, Kurt Carlsen var ganske vist blevet amerikansk statsborger nogle år forinden, men det anfægtede ikke majestæten. Omkring årsskiftet 1951-52 var Carlsen ikke amerikaner, men dansker.

OMDET også bliver til ridderkors og kongelige lykønskninger til Skipper Ensom anno 2003, Leo Kramme fra Ollerup, er nok tvivlsomt. Men historien har jo det hele i sig. Ene mand, næsten da, sejlede han sit skib hjem fra Polen - dog ikke under verdenspressens bevågenhed, for sejladsen var jo hemmelig - og efter 22 timer lagde han til kaj i Svendborg, hvor han på det nærmeste fik en heltemodtagelse.

Nu ved vi ikke, om kaptajn Kramme er en helt eller en skurk. I den polske nats mulm og mørke flygtede han fra en alvorlig smuglerisigtelse - uden pas eller skibspapirer, for dem har polakkerne - og man kan nu vælge at tro, at kaptajnen flygtede, fordi han var skyldig og dermed ville undgå en dom, eller at han gjorde det, fordi han var desperat over, at det kunne vare år og dag, inden hans sag blev afgjort.

ER DET sidste tilfældet - og Leo Kramme uskyldig - forstår man på en måde godt, at han tog sagen i egen hånd.

Principielt burde Polen ikke være en bananrepublik, men derimod som kommende EU-medlem et anstændigt land med et velfungerende retsvæsen. Principielt burde Kramme derfor ikke have noget at frygte - men ét er teori, et andet praksis.

Det er ikke betryggende, at en mand kan tilbageholdes i otte måneder uden retssag eller dom. At hans forsvarer ikke har kunnet få aktindsigt. At samme forsvarer kun kan polsk, og at den danske skipper derforfor har været ude af stand til at tale med ham.

MEN ENDNU mindre betryggende er det, at de danske autoriteter ikke har interesseret sig synderligt for Leo Kramme. Hverken justitsministeren eller udenrigsministeren har gidet beskæftige sig med ham. Det er mere end uheldigt.

Danmark skal ikke bevidstløst stå på pinde for alle de af landets statsborgere, der kvajer sig i udlandet. Men passende vejledning og hjælp til en fair retssag i et land, hvis sprog man ikke forstår, burde være en selvfølge. Var det sket, havde flugten fra Polen nok ikke været nødvendig. Nu kastede da danske myndigheder så at sige kaptajn Kramme ud i den.