Skattelettelser har været et tema i den politiske kamp i mange år. Således har De Konservative haft som slagnummer, at topskatten og dermed skatten af den sidst tjente krone skal ned. Men det er de ikke rigtig kommet igennem med, fordi Venstre og især Dansk Folkeparti er imod. De betragter det som et forkert signal at give skattelettelser til de rige og dermed øge uligheden.

Også økonomerne har vendt sig imod det store skattetryk i Danmark, verdens højeste, blandt andet fordi vi ikke kan tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Men økonomerne har hældt til skatteomlægninger i højere grad end til skattelettelser.

Det er naturligvis boligbeskatningen, de har i tankerne. Selv om boligpriserne er for nedadgående, har prisstigningerne flyttet milliarder mellem ejere og lejere. Men værdien af egen bolig har intet parti med undtagelse af De Radikale og SF villet røre ved. Dertil bor for mange vælgere nemlig i egen bolig.

Det er ellers sund logik at flytte en del af skatten fra arbejde til mursten og for eksempel beskatte værditilvæksten, medmindre sælgeren flytter til anden ejerbolig. Alligevel har Skattekommissionen under ledelse af den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch mærkværdigt nok fundet sig i, at boligbeskatningen er en hellig ko og derfor ikke indgår i kommissionens arbejde.

Men bedst som fronterne synes fastlåst, ser det ud, som om et tøbrud er på vej. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har spillet ud med et bemærkelsesværdigt forslag, der accepterer, at skatten sættes ned - også topskatten. Samtidig giver man en anvisning på, hvordan det kan ske, uden at uligheden vokser, og uden at boligejerne bliver ramt. Til overmål er skattelettelserne i forslaget fuldt finansieret. Dermed lever udspillet op til det kommissorium, som Skattekommissionen har fået, og som kræver, at forslaget til skattereform skal være "fordelingsmæssigt afbalanceret".

Samlet set peger den socialdemokratiske tænketank på 187 steder, hvorfra pengene kan hentes til lavere skat på arbejde. For eksempel ved at lægge et loft over, hvor meget der årligt må indbetales til pensionsordninger, og ved at beskatte frynsegoder som sundhedsforsikringer, medarbejderobligationer, hjemmecomputere og så videre.

Forslaget peger også på de mange penge, der er at hente ved at sanere den omfattende støtte, som danske virksomheder modtager, og som efter regeringens skøn beløber sig til 21,5 milliarder årligt.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvor reelle de dynamiske effekter vil være. Altså hvor mange der automatisk vil arbejde længere, og hvor mange flere af de eftertragtede udenlandske højtudannede der vil komme, hvis det bedre kan betale sig.

Det er der uenighed om, ligesom naturligvis Dansk Industri er kritisk over for de store dele af AE's forslag, der ifølge DI vil ramme erhvervslivet.

Men med det usædvanlige udspil fra en uventet kant kan den store skattekabale måske gå op. Som sædvanlig er spørgsmålet, hvad Dansk Folkeparti mener - og om Venstre og Socialdemokraterne tør bevæge sig, hvis Thulesen Dahl siger nej.